Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juli 2025
Frøken Vilhelmine med fire Damer i Hælene kiggede ind ad Døren og fik Fru Arnesen af Landbruget til »den femte Finger«: -Fru Arnesen, Fru Arnesen, raabte hun, og hele Flokken fo'r afsted. Det var Hr. Andersen, som førte op. Hr.
Boleros Musik susede æggende om dem. William fo'r op fra Sædet og blev højrød; dette var det, dette. Og de dansende jog hinanden i sammenslyngede Kredse; Kvinderne gled ind i Mændenes Arme, gækkende atter ud; og mens Musikken steg med voksende Hast, klang Kastagnetterne lokkende ... William trykkede sig stærkt op mod Bænken; han havde Hjertebanken.
Saa fo'r Damer og Herrer mod hinanden, tilbage, sammen i tæt Kreds; svingede atter ud, Herrerne inklinerede, og de snurrede alle rundt. Naar Turen var forbi, var de endnu mere ophedede og stakaandede. Endelig kom der en almindelig Inklination for at give de Dansende Tid til at trække Vejret. William inklinerede for Margrete, det var første Gang. "Jeg troede, De havde glemt mig," sagde hun.
Som Svar paa hans Spørgsmaal sagde jeg hviskende, at jeg var en Ven, og trykkede de Penge, Nikola havde givet mig, i hans ikke uvillige Hænder, og da han forbavset over min Gavmildhed trak sig tilbage, ilede jeg forbi ham og fo'r ned ad den nærmeste Gade.
"De maa meget tilgive mig, min Herre," sagde jeg, "men jeg er desværre nødsaget til at maatte affordre Dem Deres Klæder." "Affordre mig hvad?" raabte han. "Deres Klæder!" gentog jeg. Han stod med Hænderne i Lommen, og der fo'r et fornøjet Smil over hans Ansigt. "Naa, saa De vilde sætte Pris paa at faa Fingre i mine Klæder," svarede han endelig.
Han var bleg. "Tror Du jeg tør?" Og hans løftede Haand fo'r ind mod hendes Ansigt. Hun skreg. Men snart staaende op, snart i Knæ, blev han ved at slaa hende med knyttede Hænder, i fortvivlet Raseri. Raabte: "Skøge Skøge" og slog og slog. Saa rev han Døren op og sprang ned paa Vejen. Hoff og Høg havde stoppet deres Damer ind i en Droske og gik alene hjem over Halmtorvet.
Da Klokken var omtrent halv ti, hørte jeg Støj ude i Korridoren, der blev banket ganske kort paa Døren, og Robert og Lady Merrenden traadte ind i Stuen. Jeg fo'r op, og Véronique tabte Børsten af Forbavselse, og lod os saa være alene.
Den ene af Stiftsdamerne, af hvilke ingen havde forstaaet noget, sagde: -Kære I to, det er som jeg si'er saa tit til Charlotte Amalie, naar vi saadanne sidder for os selv og ser ud over vore Bekendte: Revner kommer der dog altid. Stiftsdamen udtalte e'et i Revner som et æ. Fru Schulin smilte og sagde: -Der er no'et i det. Hvad siger De? vendte hun sig til Moderen. Moderen fo'r sammen.
Han smilte, og han forsøgte at løfte Haanden, men han kunde ikke. Han følte sig tung som Bly. Batty saá Genkendelsen i hans Øjne og fo'r med Haanden op til Brystet, saadan Hjertebanken fik han af Glæden. Giovanni faldt i Søvn igen. Batty rejste sig og aabnede sagte Døren og gik ud af Stuen. Nede hos den vagthavende Læge bankede han paa.
De rullede ud af Porten, ned ad Vejen, gennem Mørket, i Trav, saa Pilene paa Hegnet fer forbi dem som dansende Spøgelser. Lars tog fast om Tømmerne. -Bæsterne er sky, naar man kører til Død, sagde han. De talte ikke mer. Vognlygternes Lys fo'r hen over de urolige Pile. Bai gik op og ned ude i Forstuen, op og ned langs Væggen. -Er det Dem, er det Dem, sagde han. Hvor hun skriger.
Dagens Ord
Andre Ser