United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
De talte inde paa Scenen han fornam det som et Forvirret Skænderi, hvis Ord han ikke fattede, en Gang imellem hørte han en Lyd nede fra Gulvet, og han fo'r sammen og greb ved Kulissen for at holde sig fast. Hans Hænder var fugtige. Saa anstrengte han sig pludselig for at høre.
Thi som De ser, holder jeg paa Kongen!" For første Gang fo'r der et let Smil over hans magre Ansigt. "Tværtimod!" sagde han, "det er mig, der vandt, thi som De ser, holder min Konge paa Dem." Hvorledes Kongen holdt paa Brigaderen. Jeg fortalte Jer sidst, mine Venner, hvorledes Englænderne beholdt mig, efter at jeg havde spillet med Bart om min Frihed og vundet.
Men et Sted paa Bordpladen var der ligesom Spor af noget klæbrigt. Den gamle Herre vidste ikke, hvorfra det skrev sig. Detektiven undersøgte det nøje ved Hjælp af en Lup, der laa paa Bordet. »Ja det er et harpiksklæbrigt Stof, som « »Som, som, nu ved jeg det!« fo'r det med Et glædesstraalende over den gamle Godsejers Ansigt. »Ikke sandt?
Han er vel nok saa fornuftig at spørge efter mig, selv om Lady Katherine ikke er kommet hjem, naar han kommer. I Morges var det saadan et dejligt Frostvejr, og der fo'r en Djævel i mig.
Hvis De saa falder paa Knæ, vil jeg maaske række Dem mine Fingerspidser!" og jeg gik henimod Døren, idet jeg nejede dybt for ham. Han fo'r efter mig. "Evangeline," udbrød han, "jeg er i Reglen ikke voldsom, jeg er i Virkeligheden snarere rolig, men De kunde gøre én fuldstændig gal, det ender med, at en eller anden engang kvæler Dem Heks!"
Men Nina gav det et Ryk i, saa hendes Strikkepinde fo'r raslende imod hinanden; hun kunde undertiden være paa Vejen til at blunde lidt. Til andre Tider blev William siddende ved Bordet, og efterhaanden som Moderen læste, flyttede han sig længere og længere frem. Tilsidst laa han med begge Arme frem paa Bordtæppet og Hagen ned paa Bordet. Øjnene straalede. "Du vælter Lampen," sagde Stella.
-Ja, Du ligner Dig selv, sagde hun og saá paa hans Ansigt. -Du ogsaa, svarede Faderen. Faderen stødte sin Stol tilbage, saa Moderen fo'r sammen. -Ja, Mahlzeit, sagde hun og rakte Marschalinden begge sine Hænder. -Küss' die Hand, svarede Marschalinden og langsomt førte hun Moderens dejlige Hænder op mod sine Læber.
Saa jog en Vogn ud af Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. Alle Hunde fo'r halsende op ... Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og lukkede det stille, mens han tog Nøglen til sig. Gamle Brandt var død. Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Frøken Rosenfeld sad ene med Ida paa sit Skød.
"Saa," sagde Præstens Frue ind i Stuen til sin Datter, da William en Dag gik forbi med Frøken Falk, "nu har hun da faaet et nyt Menneske." Frøken Kristine fo'r til Vinduet. "Men nu er han sytten Aar," sagde hun spidst, mens hun besvarede Venindens Hilsen og saá efter dem. "Tilsidst maa Kamilla vist lære sine Trældyr at tale rent."
Karl og Kate var begyndt at pludre Fransk, men paa én Gang bøjede Karl sig frem deroppe talte de endnu om Grib Skov og løftede sit Glas: -Frøken Brandt, sagde han. Ida fo'r sammen og hævede knap sit Blik. Saa drak hun. Men Karl blev siddende et Øjeblik helt aandsfraværende. Der var kommet noget saa sørgmodigt i hans Øjne.
Dagens Ord