United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne Spioneren blev foruroligende, saa jeg fremskyndede min Gang, og da jeg var kommet til en Sidegade med et højt Stakit paa den ene Side, gik jeg langs med dette, indtil jeg naaede en Laage. Jeg fo'r igennem denne, og saa snart jeg var indenfor, bøjede jeg mig ned i Skyggen. Et halvt Minut efter hørte jeg Manden komme paa den anden Side.
Saa løftede Fader Hovedet og sukkede og tog hastig fat paa et Brev. Jeg gik et Par Skridt, og han hørte mig og fo'r sammen. -Er det dig, sagde han barsk, hvad vil du? Jeg saa paa hans Ansigt, og jeg kjendte ham næppe igjen. Saa angstfuldt og sløvt et Blik paa samme Tid. -Men Fa'er, sagde jeg, Fa'er er der da ... intet Haab?
Hosten kom og rystede hende; hun fo'r op i Sengen, det var, som hun skulde slides sønder. Agnes støttede hende. Katinka var vaad af den kolde Sved. -Tak, sagde hun, Tak. Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeomhænget saa' hun paa Agnes' Ansigt, saa rundt og stærkt, og Hænderne, der gik saa resolut over Sytøjet. -Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt? -De skulde sove, sagde Agnes.
Han stod og faldt i Staver oppe ved Baggrundsdøren, og han syntes slet ikke, han hunde huske det allermindste. "Naa, bliver det til noget," spurgte Gerson nedefra. William fo'r sammen. "Du skal s'gu ikke genere Dig for mig," sagde den anden. William gik ned. "Nej, men det er saa sært," sagde han.
Det er umuligt at beskrive, hvor prægtigt disse Vandmasser saá ud, der larmende fo'r ned gennem Mørket i selve Jordens Indvolde. Faldet maa have været dybt, for der kom intet Skum op til os; alt, hvad vi kunde se, var en sort Vandmasse, som styrtede forbi os.
Sofie lyttede: "Nej, det var til Kammerherrens," sagde hun. De satte sig igen. "Nu er Klokken vist otte," sagde Sofie, saá paa Uhret. "Han kunde da gerne komme præcis." "Ja den er fem Minutter over ..." Nina gik ind i Spisestuen, rettede igen paa Bordet. Hvert Øjeblik ringede det nede i Porten, saa fo'r hun sammen og ventede. Men den ankomne naaede aldrig saa højt op i Huset.
Saa drejede han pludselig op for en elektrisk Lampe i Nærheden af mig, saa Lyset faldt lige paa mit Ansigt. Jeg fo'r ikke sammen. Det glæder mig at kunne sige, at jeg har stærke Nerver. "Min Sag er denne: For det første elsker jeg Deres Broder højere end alt andet i Verden " "Muligvis. Det har en Mængde Kvinder gjort," afbrød han mig. "Naa?"
Saa det kom pludseligt ... saa det kom pludseligt ... Og hun begyndte at gaa rundt med sit Lys i Haanden ligesom de andre. Drengen slog Portene op det fo'r i dem alle ved Larmen og Lars viste sig i Køkkendøren og fik en Skaal Kaffe. Lille-Bentzen kom ud og op paa Bukken ... Han saa' Pastorindens Ansigt smaagrædende sad hun og rokkede inde i Stuen foran det viftende Lys.
Saa blev vore Øjne vante til Lyset, og til vor Forbavselse opdagede vi, at vi stod paa selve Randen af en uhyre Afgrund. I dette Svælg fo'r Vinden, der maatte komme ind fra en eller anden Gang, omkring og hvinede med den afskyeligste Støj, medens der var et glimrende Vandfald ovre paa den anden Side ikke mere end atten Alen derfra.
Alt hendes Liv syntes samlet i de sammenknyttede Hænder. Kun én Tanke havde hun, der pressedes frem i Ord uden Lyd, som vilde hun bortvælte en Skyld: -Jeg havde sagt, jeg vilde ikke rejse.... Hun førte de sammenfoldede Hænder op og ned: -Nu faar jeg hende ikke at se.... -Men, Ida. -Nej, nu faar jeg hende ikke at se.... ... Saa var de der. Hestene vilde ikke staa, to Hunde fo'r imod dem.
Dagens Ord