Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 31. maj 2025


Ida stod foran sit Spejl, da Gonggongen lød. Det var da vist, tænkte hun, Karl Eichbaums værste Tid, Bordet. Schrøder stod ved det aabne Køkkenvindu og øste Suppen i Terrinerne, da hun saa en barbenet Dreng komme op om Plænen: -Hvem er 'et til, raabte hun ud af Vinduet, forbi de to Stuepiger, som ventede. Det var Telegrafbudet. Men Drengen forhastede sig ikke.

Maaske havde hun ventet et Ord ud fra Halvmørket, men Ordet kom ikke, og begge hørte kun Uhret, der dikkede videre. -Hun er jo dog kommet her en Del i Vinter, lød det fra Sofaen. -Og, Fru von Eichbaums Tone skiftede næsten umærkeligt: Saa har jeg jo tænkt mig det som en Slags Afslutning. Uhret dikkede videre, maaske et Minut. -Vil Du saa tænde i Hjørnet, sagde Fru von Eichbaum.

... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. -Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. -Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med Haanden: Den første Dag det bli'er jo altid let lidt støjende.

Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran Skrivebordet og regnede. Efter at hun for tre Aar siden havde købt Livrenten for Resterne af de Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget nøje ud.

Karl skød Læben frem: -Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder døde. Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. -Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom s'gu fra Stedet. Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.

Døre kom op igen og i igen, og paa én Gang var det, et Nu, som alle skændtes, Karle, Konduktører og Rejsende. -Kære Du, sagde Fru v. Eichbaum, der stod bag sin Kupédør saa rank som et Lys: at Folk, der skal rejse, dog aldrig indretter deres Tid. ... Toget var gledet bort, og de saá kun endnu en Gang Fru von Eichbaums hvide Lommetørklæde, før de alle vendte sig og gik.

-Men det bli'r kønt. sagde Ida, der selv gik et Skridt tilbage for at se: Hvor alt det gamle Sølvtøj dog skinnede, og hvor længe det var, siden det var blevet brugt. Frøken Helgesen, der ligesom vilde fæste Øjnene ved noget, der var hendes eget, sagde og trak lidt op i det Krone-forsynede Kort, der var stukket ned i Mosset: -Hr. von Eichbaums Træ er sjældent.

Det var en Barndomsveninde, Fru von Eichbaums bedste, gift med en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som pludseligt, uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Børn med en Landindspektør, der selv havde voksne Sønner. -Og Feddersen, sagde Generalinden: den rolige og agtværdige Mand. Fru von Eichbaum rakte Søsteren en Asiet og sagde langsomt: -Men, Charlotte, det maa jo være en momentan Forstyrrelse.

Dagens Ord

rampen

Andre Ser