United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !


De tav igen og de hørte kun Hundens dybe Aande, mens den laa ved deres Fødder: -Hvor Rolf er stille. -Ja. De hviskede begge. I den skumrende Have bevægede der sig ikke et Blad. -Det er, som alting vidste, at Du skulde rejse. De rørte sig ikke. Men Olivia følte et Par Taarer, som i Mørket faldt ned paa hendes Haand. -Lad os gaa op til Børnene, sagde Ida.

Jeg bliver helt forpustet. Men de blev ved at løbe ned gennem Gaden, leende, indtil de naaede Stranden. Der hvor Oceanet laa med Stjernehimlen over det dybe Mørke. -Nei nei hvor her er smukt. Hans Udbrud døde, og de taug. Lænede til Rækværket stirrede de ud over Havet.

Den Nat Mikkel døde, vendte hans Ungdoms dybe og vældige Følelser tilbage. Han fik sit Væsens Varme, Hjærtets favre Vaar tilbage i samme Øjeblik som hans Hjærte holdt op at slaa. Men det var Evigheden, der gik, inden Mikkel naaede saa vidt. Han blev skuffet Gang efter Gang.

Alle lyttede spændt til den fjærne dumpe Brusen; ingen tænkte paa at sove mere. Nattens dybe Mørke afløstes pludselig og næsten uden Overgang af Morgen-Lyset. De Rejsende saa nu, at der, omtrent en halv Mil forude, hang som en Taagesky over Floden, dog var det ingen almindelig graa Taage.

Men saa blev han træt til sidst og sagde til sine Koner, at de skulde føre ham til Havet. De vidste nu, at han ikke vilde leve længere, og saa klædte de ham i Fangstdragt, saaledes som vi plejer at gøre ved Lig. Han vred Ansigtet i Smerte, da de trak Pelsen ned over de dybe Saar; saa bar Konerne ham ud og satte ham paa en Skrænt, der faldt ud i Havet.

Du kan forkjøle Dig og blive syg, faae Brystsyge og Tæring deraf« »og Koldfeber og Typhus«, tilføiede Corpus Juris, »og smitte hele Huset; vil Du nu strax gaae i SengSaa maatte jeg lukke Vinduet og gaae i Seng; lidt efter kunde jeg atter høre Gamles og Corpus Juris' dybe Aandedrag, der tilkjendegav mig, at de begge vare faldne i en sød Slummer. »Og saadanne Menneskers Raad vil Du følgesagde jeg til mig selv, »Mennesker, der kun tænke paa at forkjøle sig og blive syge; hvad forstaaer de dem paa at forlove sig?

Da blev de ved at gaa og gaa under de grønne Træer, og de vidste aldrig, hvorlangt. Thi de havde altid, mens de gik, tusind Spørgsmaal og tusind Svar. Saa kom de til et Træ, hvis Rod var dækket af blødt-fristende Mos. De satte sig ved Siden af hinanden, og pludselig grebne af Tykningens dybe Fred, holdt de op med at tale. De sad kun nær hinanden. Og deres Hænder mødtes.

Hun har det samme højbaarne Udseende som Lord Robert, smaa Øren og Haandled og Hoved selv klædt som en Skurekone vilde Lady Merrenden se ud som en fornem Dame. Vi talte snart fuldkommen tvangfrit med hinanden; hun talte ikke om Folk eller om meget dybe Emner, men man fik et Indtryk af en kultiveret Aand, Kendskab til Bøger og vide Tanker. Aa! Det var saa let for mig at holde af hende.

Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given i Makedoniens Menigheder, at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom. Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også i denne Gave!

Naar de stod med lukkede Øjne og aabne Arme for at modtage ham saa tog han høfligt Hatten af og gik. Men han handlede efter Overbevisning, sagde han! Thi det var hans dybe og grænseløse Ærefrygt for Kvinden som Menneske, der fik ham til at anvende denne Fremgangsmaade. Hans Erotik var sjælelig , forklarede han.