Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juli 2025
Lidt til Side for den leirede vi os i Skyggen af saadan et Klippebarn, medens Smaapigerne kravlede om imellem Buskene. Minna tog sin Hat af, lagde sig helt tilbage og saae op i den dybe Himmel. Pludselig brast hun i en kort Latter. Hvad er der? Hun reiste sig halvt op, støttende sig paa den ene Arm.
Som en Ramme om det Hele stode de mægtige Bjerge med deres mørke Afgrunde, dybe Kløfter og afvexlende belyste og beskyggede Toppe. Vi føle destoværre, at Beskrivelsen kun er mat imod det Indtryk, som Beskuelsen af denne Naturskjønhed efterlod hos os, og at Pennetegningen er høist ufuldstændig.
Naar Mørket faldt paa, var der ingen, der blev inde i den dybe Slotsgaard, hvor Mikkel Thøgersen maaske spøgede. Jakob brød sig ikke om det, han blev der gærne hele Natten, hvis ingen hentede ham væk. En Aften i Skumringen saa Jakob et Dyr komme ind i Slotsgaarden gennem Porten, det var saa stort som et Hølæs og kunde lige knibe sig igennem. Der blev han den lille.
Frøken Jensen hægede Graven. Hun hørte Bel-ami hyle, mens hun gik hen ad Vejen hjem. Hun tog den ikke op. Frøken Jensen gik i dybe Tanker. Hun tænkte paa at sælge sin Skole. Hun havde altid bedre passet til en Plads, hvor en Dame med Dannelse var som Fruen i Huset. -Men i de sidste to, tre Maaneder kom Frøken Jensen ikke mere ret meget paa Stationen.
Han saá op, da jeg kom ind, og uden at fortrække en Muskel i sit Ansigt sagde han roligt: "Hvad har De opdaget?" Jeg satte mig ved Siden af ham og gav ham en fuldstændig Beretning om, hvad jeg havde hørt den Aften. Da jeg var færdig, sad han og saá paa Væggen. Jeg kunde dog se, at han var i dybe Tanker.
Halvnøgne Bebéer væltede rundt i de dybe Hjulspor: eller de rodede i Sandet med Spader og Hakker og lavede Volde og Fæstninger og gravede dybe Kanaler af de smaa stillestaaende Arme af Oceanets Vand, som Floden havde glemt.
Jens lagde Hagen paa Hestens Hals og stirrede i dybe Tanker over den ud paa Fjorden, hvor Vandet gik koldt under de svangre Skyer. Han vendte sig endelig igen og saa et Par Øjeblikke paa Otte Iversens Ansigt. Det var slet ingen Ansigt, Trækkene var visket ud og pint sammen mod Midten som paa en Kat, der er bleven kvalt af Røg.
Hun lokker dem hen til et Sted, hvor Jorden ikke kan bære. Der var saa stille, at man kunde høre dem trække Vejret. Han snappede som for at faa Luft. Ingen tør gaa derud. Hun saa hen paa de andre, som tavse hørte til. Hvis det ikke var for det ..., han gik et Par Skridt frem, at det Hele var saa barnagtigt, skulde jeg gærne gaa ud og hente den hvide Dame. Han stod som i dybe Tanker.
I kolde Nætter hører jeg dem stønne, det lyder som et fanget Vilddyrs Brølen: de bundne Skuder længes, kan jeg skønne, mod dybe Haves Braadsøer under Kølen. De længes som jeg selv mod andre Zoner, ud efter kostelige, sjældne Fragter, ud for at høre ny og stærke Toner og se paa Folk i andre, sære Dragter
Saaledes var hun stormet gjennem Allegroens stolte, solrige Bjergland og sænkede sig hvilende i Adagioens Eneboerdal med den dybe Skygge om det stille, blanke Vandspeil, hvor Sindet samler sig indadvendt, men dog med Blikket forventningsfuldt hævet mod en anet Herlighed, for saa at svinge sig op til de ætheriske Regioner, hvor Rondoen lever i et overjordisk Lys og en uforstyrrelig Glans, jublende Triller ud, som var den en Lærke, der havde hjemme, ikke blandt Skyer, men blandt Stjerner.
Dagens Ord
Andre Ser