United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det har vel ingen Hast, sagde Gerster. Det var jo kun et Løb herop, sagde Lange, for at sé, om du levede. Han tog Afsked og gik. De to andre blev siddende tavse. -Vi var i »Konstantia« igaar, sagde saa Gerster. Blom og Brodersen og Damerne.... -Hm, sagde Herluf blot.
Men den højlydte Stemning vilde ikke rigtig slaa an, og man blev ved at hviske i Krogene, mens Mitte og Putte, der var blevet oppe, gik fra Skød til Skød hos Damerne og blev kærtegnede.
Christensen havde faaet saadan noget bevægeligt ved Næseborene, da han kom op om Fru Feddersens Plads, hvor man endnu fornam hendes Parfume. -Hun er forresten osse en stadselig Dame endnu, havde han sagt til Julius. Over Damerne var der faldet Ro efter Kaffen og nu, da Herrerne var gaaet.
Damerne skændtes om, "hvem der skulde".... -Det er dig, Julie, blev der hvisket arrigt bag Vifterne. Det véd #Gud# det er Julie. -Skorstensfejeren, sagde Julie højt ud over Folk. -Den er #forbudt# skreg et Par Damer bag Vifterne ned til Pianisten Sørensen, hun synger, hvad der er forbudt. Nede i Salen slog de med Glassene. -Pyh, fordi Josefine ikke ka' synge den.
Damerne læste hviskende Indskrifterne paa de gammeltyske Glas, og Herrerne tog smaa Slurke af Vinen, med Tungesmask og mange Henrykkelsens Sideblik til hinanden. Det var en meget almindelig Hus-Vin. Det begyndte at mørkne. Der kom nye Flasker i Kølerne, og Herrerne og Damerne pludrede hviskende rundt om.
De dansede kun Galop. Herrerne førte Damerne i Løb, svingede pludseligt, førte dem ind under Lysekronen og blev ved at dreje, snurrede atter rundt. De var røde i Hovederne, Skjortebrysterne var lidt krøllede, nogle af de Atlaskesslips flagrede og var gaaet op. Damerne holdt op i Slæbene, dansede smægtende bøjet ind mod Herrerne, helt ind i deres Arme. Det var uafbrudt Knejpemelodier.
Gerson tog hendes Balbog og gav den tilbage med Haanden paa Hjertet, mens Damerne lo. "Tilgiv". William fik et let Slag paa Skulderen og vendte sig, "men var det ikke Dem, som talte for Arbejdet i Foreningen?" William saa lidt paa Mennesket, en meget friseret, mørkhaaret Fremtoning med store Øjne. "Jo, det ..." Resten gled ud i et Buk. "Undskyld men mit Navn er Hoff." William bukkede igen.
Da jeg saae en Lastdrager komme slentrende ned paa Broen, gik jeg hen til ham og spurgte. Baaden til Dresdener-Toget var gaaet for ti Minutter siden. Glædesstraalende indvendig, og saa ærgerlig som mulig at se til, gik jeg hen til Damerne med mit Budskab.
Derinde var der atter saa tyst som før. Berg vendte sig og gik: her var der ingen Hjælp at yde og intet Raad at give. Han lukkede Døren til Gangen, og næppe havde Damerne i Dagligstuen hørt Lyden af Døren, som blev lukket, før der brød ud en Strøm af Bebrejdelser og Forbandelser mod »dem, der havde forledt ham«. Da Berg hørte Stemmerne ud i Gangen, forstod han strax.
Damerne fløj til Boderne og fik de udbredte Duge væk, som skærmede de udsøgte Genstande ... Det var knap, at Frøken von Hartenstein kunde indhente Hendes Højhed. Højheden smilede hastigt frem gennem Bodrækken. I Bod Nr. to straalede Fru Overborgmesteren bag sine Dynger af "Prinsessens Peberkager". Højheden smilede svagt til Boden og gik forbi.
Dagens Ord