Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 8. juli 2025


Hele Dagen havde Damerne raslet med Nøglerne og var røget ud og ind for at spørge om Lejligheden, og Ida havde svaret næsten lidt febrisk, udmalende alting, saa det og saa det. Nu sad Frøken Kjær et Øjeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt afbrudt, om det samme. -Hm, sagde Kjær: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Øjne.

Og der blev skænket frisk Beholdning i Kopperne. Har I hørt, at nu er det da rent splitrende galt i Præstegaarden? spurgte Stasia. Saa-aa? sagde Maren og glemte at drikke. Ja, vi var derhenne forleden til Kaffe, og Præsten havde lukket sig inde paa sit Værelse, og begge Damerne græd. Han har sgu osse huseret længe nok! mente Maren. Der er jo ikke det Fruentimmer, der ka' gaa i Fred!

Men han kunde godt lide dem og udmærkede dem paa mange Maader baade for deres egen og for deres Moders Skyld. Da Vognen med Tyrk og de unge Damer gjorde Holdt foran Hovedtrappen, kom Madam Henriksen frem i Døren: Men Gud Fader, se Hunden! sagde hun og glemte helt at hilse paa Damerne har han sat der hele Vejen i det Vejr? Ja, han har saamænd! Det er Synd a' Jer ... Aa, han er jo godt klædt paa!

Damerne og Herrerne af Hofstaterne blev stikkende i de hviskede Samtaler, og, som Højhederne, sad de smilende, bøjede frem med interesserede Ansigter og sagde ikke noget, drejede Knivene mellem deres Fingre og saa' paa hinanden. Hans Højhed rømmede sig meget højt, Gang efter Gang. Den Mund, naar hun dog lukkede den Mund.

"Ja," sagde saa Flyge og gav sin Stemme en sorgløs Klang, "jeg skulde vel egentlig have hilst paa Damerne derinde. Gaar Du med derind?" "Jeg vil helst være fri." "Nej hvorfor det? Du sidder jo bare og bliver menneskesky. Bare ikke give fortabt!" "Jeg vil saa nødig ... jeg kan ikke nu ... Det kan jo være, jeg kommer senere ..." Mere var der ikke til at faa ud af ham. Og Flyge gik saa alene derind.

Dog det brød jeg mig ikke om; jeg saae ikke engang ret paa Damerne, thi jeg havde kun i Sinde at dandse med Emmy og Andrea Margrethe. Men med hvem af dem skulde jeg dandse den første Dands? Det var det store Spørgsmaal, paa hvis Afgjørelse mit Livs Fremtid skulde beroe. Thi jeg havde nu fuldt og fast besluttet, at den af dem, som jeg dandsede første Dands med, hende vilde jeg frie til.

Han var forkølet og hilste rundt paa Damerne, før han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Næse. -Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med Redningsbæltet og med Landgangen. -Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster.

Damerne var saa ivrige, at de skød Tallerkenerne bort og tegnede Mønstre paa Dugen med Neglene; Oberstinde Strøm sad og skinnede, rank og stormægtig, med sine stikkende Øjne rundt i Kredsen med et Smil, der bugnede af Forstaaelse; kun Fru Mølbom der altid var rød i Kinderne og paa Grund af for stramt Korset ligefrem ophovnet sad med stiv Hage som den personificerede Forargelse.

Men ogsaa der finder man Tiggeriet, det har kun faaet andet Kostume paa. Garçonerne ere saa fri "at tilbyde deres lille Nytaarsgave", det vil sige en Cigar med kulørt Baand paa til Herrerne og en Appelsin eller et Kræmmerhus Bonbon til Damerne.

Man gik ind i Dagligstuen, og, mætte, siddende to og to rundt om i Krogene, blev de Herrer og Damer filosofiske, lettende deres Hjærter ved mere dybsindige Sentenser og dømmende »Begivenheden« objektivt, under Udvikling af megen Levevisdom. Der laa et eget Præg af Velvære over Stuen, hvor Herrerne og Damerne passiarede rundt om, mens Agathe, den unge Pige, stille syede ved Lampen; og Hr.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser