United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han modtog os med et Buk, ligeledes uden at tale, og førte os til et andet Værelse, hvis Dør blev bevogtet af en anden Munk. Da vi naaede den sidste Forstue, gik Nikola ind foran mig uden at se til nogen af Siderne, med Hovedet bøjet, og idet hele hans Holdning udtrykte den største Fromhed. Her blev der sagt, vi skulde vente. Munken forsvandt og viste sig ikke igen før efter omtrent fem Minutter.
Nogle tør ikke gaa frem, de er kommet ind med et Buk paa skraa og glorøde Kinder; har taget Handsken af den højre Haand for at række den behandskede Værtinde en klam Lab: de beklager, at Fruen ikke var hjemme, da de var for at gøre Visit.
Underligt ilfærdigt kom de op, og de fik Gitret lukket og kom ud gennem Granerne. Men igen vidste de ikke, hvad de skulde sige, mens de gik ved Siden af hinanden, meget hurtigt. Og de skiltes nedenfor Terrassen med et Buk og en stum Hilsen, ganske fremmed. Ellen gjorde sin Uret god igen. Hun saa ofte Officererne, navnlig Generalen og Schønaich.
Detektiven sagde Farvel og gik hen mod Døren, men blev pludselig staaende. »Kammerherre! Gives der her i Ministeriet Tilfælde, hvor Hensigten helliger Midlet?« »Hm ?« Kammerherren forstod ham. »Udenrigsministeriet paatager sig selvfølgelig intet Ansvar for Deres Undersøgelser. Det kan vi ikke.« »Aa nej saamæn.« Detektiven gik med et Buk.
-Ret Dig, hvorfor smiler Du ikke ... ret Dig buk. Ikke en Haand rørte sig i Salen. -Buk buk. De spinkle Toner kom fra Charlots Violin spidse som Synaale. Hr. de las Foresas kneb af Arrigskab Vidunderet til Blods med sine Negle. Under Charlots sidste Nummer stod Hr. Theodor Franz ved Siden af Hr. de las Foresas bag Portièren. -Hvordan er det han staar, sagde Hr. de las Foresas.
Og Enkebaronessen knejsede med Hovedet, saa Krøllerne hoppede. Skal vi saa ønske Velbekomme! sagde hun og skød Stolen haardt tilbage. Ved denne Lyd viste Tjeneren sig og aabnede Fløjdørene. Og Baronen bød med et ceremonielt Buk sin Moder og sin Kone Armen og førte dem ud. Samme Dags Aften henad ti. Enkebaronessen har trukket sig tilbage til sine Værelser i Fløjen bag Riddersalen.
Efter Bordet, ved Kaffen, kunde en Herre, naar han fik tændt, vende sig til sin Kone, sin Søster: -Pokkers smuk Karl, sagde han. Franz hørte det. Og hun løftede Blikket og saá paa ham som paa et Stativ og sagde: -Aa ja paa en Buk. Saadan gik Dag efter Dag. Han tænkte slet ingenting uden det. Han stjal som en Tyv flygtige Berøringer; de mærkede det slet ikke.
Saa fulgte jeg da med Emmy op paa Qvisten, thi der var hendes Værelse. »Her er noget mørkt, tag Dem iagt, at De ikke støder Dem«, sagde hun til mig, »ræk mig Deres Haand, saa skal jeg føre Dem.« Og dermed lagde hun sin lille, fine Haand inden i min, idet hun langsomt drog mig efter sig: ja vel kunde hun være en sikker Fører gjennem alle truende mørke Skygger, tænkte jeg ved mig selv. »Buk Dem, at De ikke støder Deres Hoved«, sagde hun til mig, idet hun lukkede Døren til Værelset op; »smaat er det Altsammen, men man skal lære at nøies med Lidet.«
Gerson tog hendes Balbog og gav den tilbage med Haanden paa Hjertet, mens Damerne lo. "Tilgiv". William fik et let Slag paa Skulderen og vendte sig, "men var det ikke Dem, som talte for Arbejdet i Foreningen?" William saa lidt paa Mennesket, en meget friseret, mørkhaaret Fremtoning med store Øjne. "Jo, det ..." Resten gled ud i et Buk. "Undskyld men mit Navn er Hoff." William bukkede igen.
I Mørket udenfor fløj Snepperne over mit Hus, og naar det blev Dag, skulde jeg jage dem i Bøgetykningerne. Og jeg er ung, mit Hjærte har Lov til at banke af Glæde. En gammel Jæger, som lærte mig at skyde, sov aldrig Natten før en stor Jagt. Bestandig fløj der Fasaner op om ham, nu kom en Buk lige ned imod ham, og der stak Mikkel sit spidse Hoved frem under nogle Grene.
Dagens Ord