United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lidet anede hun, at hun vendte sit Ansigt mod En, der kunde læse dets Skrift Linie for Linie som sit Modersmaal, medens hine Andre høist kunde tyde et Par Ord af dem, der ere ens i alle Sprog. »Pjalt,« hviskede disse faste Læber, »Løgner, Floskelmager!« raabte denne aabne Pande, »Troløse!« udbrød de klare Øine, der kunde se saa ømt og nu stirrede saa haardt, men hele det forgræmmede Ansigt sukkede: »og #han# var min Ungdoms store Kjærlighed!«
Oftest "Hjortens Flugt". Versene smøg sig saa ømt om hendes Stemme. -Aa, der er ingen, der læser som Fruen, sagde Stuepigen. Hun hørte til henne i Krogen ved Bogskabet. Til sidst blev Faderen utaalmodig, og Børnene skulde i Seng. Saa græd de og fik Svedsker for artigt at følge med Barnepigen. Men Moderen fulgte Tine op ad Alléen med bart Hoved. I klare Nætter gik hun der længe.
Konen er krumsluttet af Alder og Gigt, hun er en proper gammel én, Haaret ligger sirligt glattet under Kappen med den hvide Strimmel; hendes lyse Øjne er gode og livlige, de vidner om et ømt Sind og en klar Forstand.
Saa ubeskrivelig ømt lod hun Haanden glide gennem den hulkendes Haar: -Aa kære Huus Tiden vil mildne dette her ... De ... -Naar De hun tog Hænderne bort fra hans Haar og støttede sig til Bordet nu rejser ... og vi ikke ses mere.... -Ja Huus saadan som det jo #maa# være.... -Men jeg vil altid huske Dem bestandig og altid....
Jeg sukkede smilende, trykkede ømt hendes Haand og kyssede den taknemlig, fordi hendes rigtige Instinkt skaanede os for en unødvendig Smerte, maaske den bitreste af dem alle, fordi den vækker alle Forholdets Følelser i een Sum ved at røre ved dets magiske Symbol. Hvor mangen Adelsmand har ikke følt Forkyndelsen af den vanærende Dom mindre frygtelig end Skjoldets Sønderbrydelse i Bødlens Hænder.
Han fortalte hende alt, en barnlig hengiven Fortrolighed, der intet skjulte; han laa paa Panterskindet med Hovedet i hendes Skød, mens hendes bløde Haand gled hen over hans Kinder, og naar han løftede Ansigtet, kunde han møde hendes Blik, saa mildt, saa ubeskriveligt ømt. "Kys mig," sagde han, og hun lagde Armene om hans Hals og kyssede hans Pande.
Han havde saa ondt i Hovedet, at han næsten ikke kunde se ud af Øjnene. Knæet værkede, han turde længe ikke se til det. Endelig løste han rask for Tøjet og undersøgte, hvad han havde faaet. Der var kun et ringe blaat Hug paa Ydersiden af Knæet, det blødte ikke en Gang; men Ledet var opsvulmet og ulidelig ømt. Det led mod Aften. Fuglene fløjtede mod den nedgaaende Sol.
Ida-Yngst skrev altid i en underlig upaaklædt Tilstand. -Bøsse-Sa har glemt sine Manschetter, sagde Enkefruen. -Naa, sagde Bøsse-Sa. Bøsse-Sa var i det hele derangeret. -Han er her jo ikke, sagde Enkefruen. Efter Bordet fik Bai sin Toddy til "Dagstelegrafen". Louise-Ældst broderede. Enkefruen sad og saa' "ømt". -Det er som hjemme, De skal føle Dem. Det er blot det, vi vil.
Aa Snak! jeg synes blot, at det er langt skjønnere nu, da jeg veed, at det ikke var et Tilfælde, men din Villie Dig er der da heller slet ikke noget Udkomme med, du vil absolut forkjæle mig, hvad skal det blive til! udbrød Minna og trykkede sig ømt ind til mig. Men se, hvor det klarer, det bliver dog smukt Veir idag.
Det var længe siden, han havde taget saa fast eller ømt om hendes Haand. -Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet ikke sige det: -Det værste, de kan gøre, er da at gi'e mig min Afsked. -Det manglede blot, brast det ud af Karl.
Dagens Ord