United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !
Olafs Plads, nokså ensomt, sammen med sin Mama, som det ikke gik an at tale med, fordi hun var så døv. Var der da noget rart i, at hun gærne vilde være lidt ude? Nej, slet ikke! svared jeg. Nå ja, hvad så? Jeg kunde høre på hendes Stemme, at hun smilte. Havde hun ikke en Søster? Jo, en ældre Søster hvordan vidste jeg forresten det? Men hun var rejst til Hamborg. Nylig? Ja, for fem Uger siden.
»Jeg har hørt sige, at Mælk skal være bra, kogt Mælk,« svarer Manden yderst forundret. »Hvem er det forresten. De spørger for?« »Tak! Tak!« siger jeg. »Det kan hænde, at det er nokså bra det, kogt Mælk . . . .« Og jeg går. Ved den første Kafé, jeg traf på, gik jeg ind og bad om kogt Mælk. Jeg fik Mælken, drak den ned så hed, som den var, slugte glubsk hver Dråbe, betalte og gik atter.
»En Bif!« råber Jomfruen ud gennem en Luge. Jeg slog mig ned ved et lidet Bord for mig selv lige indenfor Døren og gav mig til at vente. Det var lidt mørkt der, hvor jeg sad, jeg følte mig nokså godt skjult og satte mig til at tænke. Nu og da så Jomfruen hen på mig med lidt nysgærrige Øjne.
Kunde jeg bare bide Hovedet af al Skam og henvende mig til ham! sige ham Sandheden lige ud, at det begyndte at blive temmelig småt for mig nu, nokså vanskeligt at holde mig ilive! Jeg kunde give ham min Barberbog . . . . Død og Pine, min Barberbog! Billetter for henimod en Krone! Og jeg tager nervøst efter denne dyre Skat.
Det var en nokså ejendommelig Fremgangsmåde at springe over en hel Verden, forat række mig; der var nu både Antikvarboghandler Pascha og Dampskibsekspeditør Hennechen. Jeg gik og drøfted denne Sag og kunde ikke blive den kvit, jeg fandt de vægtigste Indvendinger mod denne Herrens Vilkårlighed at lade mig undgælde for alles Skyld.
Der var liden Ridderlighed hos Skæbnen, virkelig nokså liden Ridderlighed, måtte man sige! . . . . Jeg gik hen til en Mand, som stod og glante indad et Butiksvindu, og spurgte ham i største Hast, hvad man efter hans Mening skulde byde en Mand, som havde sultet i lang Tid. Det galdt Livet, sagde jeg, han tålte ikke Bif.
Den var måske nokså middelmådig, kanske ligefrem slet; hvad Sikkerhed havde jeg for, at den ikke allerede i dette Øjeblik lå i Papirskurven? . . . . Min Tillidsfuldhed var rugget, jeg sprang op og stormed ud af Kirkegården. Nede i Akersgaden titted jeg ind ad et Butiksvindu og så, at Klokken blot var lidt over tolv.
Men vilde jeg være så snil at følge hende et Stykke, så . . . . Det var nokså mørkt hjemover, og det genered hende at gå alene opad Karl Johan, efterat det var bleven så sent. Vi satte os i Bevægelse; hun gik på min højre Side. En ejendommelig, skøn Følelse greb mig, Bevidstheden om at være i en ung Piges Nærhed. Jeg gik og så på hende hele Vejen.
Han er her, siger jeg! JENS BJELKE. Ja, men hvad havde så været rimeligere end at vi havde fundet porten både stængt og under forsvarlig vagt? Gid vi havde; så kunde jeg da fåt brug for mine krigsknægte NILS LYKKE. Men i det sted åbner man porten nokså høfligt for os. Pas på; svarer fru Inger Gyldenløve til sit rygte, så lar hun det ikke skorte sine gæster hverken på mad eller drikke.
Dette var egentlig ikke noget Værelse for mig; her var nokså simple grønne Gardiner for Vinduerne, og så synderlig mange Spiger i Væggene til at hænge sin Garderobe på, var her heller ikke. Den stakkels Gyngestol henne i Hjørnet var i Grunden bare en Vits af en Gyngestol, som man mageligt kunde le sig fordærvet af.
Dagens Ord
Andre Ser