United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mikkel sad og var helt forvirret. Skal vi gaa op og se mit Orakel? spurgte Zacharias. Hvad? Du holder jo Tand for Tunge, min fine Mikkel. Kom! De ravede op ad Stigen og kom ind i et lille Kammer i øverste Stokværk. Der var mørkt, og Mikkel fik næsten ondt af Lugten derinde, det var en tung, sørgelig Lugt som af smaa Børn eller af syrnet Kød.
Døren til Spenners Kontor stod aaben paa vid Gab, men inde var der ingen. Med sine nøgne Pulte og Lugten af Svamp saa' Kontoret ud, som var det længst forladt og stod til Leje; Batterier af tømte Flasker fyldte allevegne. Herluf fo'r sammen, da han kom ind i den næste Stue og saa' en fremmed Mand, der hilste: -Ja Døren stod aaben, sagde han undskyldende. Det var Bankbudet. -Ja, sagde Herluf. Hr.
Den springer, som om den havde levet i mange Aar, og dog har den ikke engang skiftet Toe, siden den blev født, eller hvæsset sine Tænder i Græsset. Et lille Stykke borte "kegler" den sig i Vejret. Den skal dog se, hvad det var, der saa nær havde slukket dens Liv. En gammel, graa Ramler lister forbi uden at se os. Saa fanger hans Næse pludselig Lugten af en Setter, og han kiler paa.
Denne lagde han paa Fyrfadet, hvorefter han hældte en Spiseskefuld af den Vædske, der fandtes i den omtalte Flaske, som Nikola havde holdt i Haanden, paa den. Medens Skeen blev opvarmet, begyndte Vædsken at dampe svagt, og Lugten af denne Damp mindede mig noget om en Blanding af Sandeltræ og Kamfer. Da Vædsken var færdig til Brug, afførte den anden Mand Patienten hans Klæder.
Hvad han kunde have drukket og horet bort i sin Ungdom, Gudbevares, det blev en Sag mellem ham og Vorherre. Nu taalte han ikke Lugten engang hverken af Spiritus eller Fruentimmer. Man blev da vel ældre for at forbedre sig! Anderledes med Johanne. Alt som Aarene gik, drak hun tættere og tættere og holdt til med Sognets værste Didriker.
Hun stodte den trange Luft ud af fulde Lunger: Vinduet maatte op; men det var spigret. -Hvem sidder dog for spigret Rude nu? sagde hun og fik Sommene bort med et Par rappe Haender. Saa ! Den friske Luft kom ind og Lugten af den unge Jord. Tine blev staaende ved Vinduet Signalerne lod saa grant og kaekt under den lyse Himmel. -Idag kommer Skovrideren hjem, sagde Tine langsomt og halvsagte.
Fru Brandt havde allerede set Ligvognen i Spejlet: Det var den dyre med Gardinerne. Drengene blev ved at ryge forbi paa Fortovet, mens Toget kom. -Aa, se Børnene, sagde Ida: Christoffersens to Ældste gik stive og forbavsede, i deres nye Klæder, bag Ligvognen foran Præsten, der holdt sit hvide Lommetørklæde op for Næsen. Pastor Robert taalte ikke Lugten af Jod.
Idag var det saa varmt og stille, at Tine havde lukket op til begge Sider under Kirketiden. Solen laa frem over Bordet og den Damaskes Sofa; alle Stuer var fyldt med Lugten af Gyldenlak og Roser. Psalmen med dens mange Roster i Diskanten lod ind gennem Haven. Det var "Dejlig er Jorden", de sang; Tine falde i og nynnede den med, mens hun gik.
Hvorfor skal man ogsaa lade Børn drikke Brændevin? Og de talte om andre Ting. Men Lugten fra Glasset forfulgte hende, hun kunde ikke blive den kvit. Den forfulgte hende i Dage. Den vakte alle Minder om hendes Fader, om de forfærdelige Køreture, når hun ventede i Vognen udenfor Kroerne. Og hun huskede de ensomme Aftener, naar hun sad oppe og biede, og hun følte en lamslaaet Skræk for hvert Minde.
Vinden bærer Lugten til mig. Han traller og svinger Greben i Luften. Skjorten er gledet op over Armen, Hovedet er bart, og Haaret klistrer til Panden. Der kommer en Pige hen til ham. Hun bærer en Flaske i Haanden. Kluk ... kluk ... hulihopsasa! De er Kærester de to. Paa Vejen kommer en Mand gaaende med en Hale Børn efter sig. Engang imellem vender han sig om og siger noget til dem.
Dagens Ord