United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der lød en høj Stemme i Køkkenet. Det var Jomfru Thøgersen, "Husholdersken" fra Kobbersmeden, Naboen, Medlem af et tysk, svoret "Pebersvendelag". Hun kom med Aviserne. -Jøsses, Jøsses, och, sagde hun, idag bider den ... Hun var blaa og rød i Ansigtet af Kulde, og Ærmerne var smøgede op til Albuerne: -Ja, ja, sagde hun: jeg staar midt i den Wäsche, og ingen Hjælp har man....
Der blev en underlig forlegen Tavshed. Jøsses ja ... jæ skue jo bare ing o se, om dæ ells var novet, jæ kue hjælp' te me', men ..., her blev hendes Stemme helt bedrøvet. Hæ æ jo. Hja ..., hun stod, ligesom hun sank en hel Strøm af Ord. Hja, saa maa man jo hjem igen. Endnu var hun kun kommet lige indenfor Døren og manglede bare at faa sagt Godnat. Nej, vi skal have Kaffe. Saa skae jæ lav' den!
-Ja, lille Schrøder, De maa over ... det kommer ikke i Gang, sagde Brandt, der skød Brillerne op og ned: man véd jo ikke, hvorledes de Børn skal mores. Han rykkede op i begge sine Benklæder: -Jeg tror, der er halvtreds, sagde han. -Jøsses, ja, og Schrøder tog sig til Haaret: men her ligger jeg midt i det. Schrøder saá sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har vi dem, sagde hun.
Hun havde saa mange Bekymringer: -Der var ogsaa den Gustav, som skrev fra Amerika og han vilde hjem ... Men det var ikke saadan, nej, det var ikke saadan med den Thønnichsen.... Jomfru Thøgersen havde mange Sorger af sin Familie. Kirkeklokkerne begyndte at ringe til Begravelse, og Jomfruen kom op af Stolen: -Jøsses, Jøsses ... och jeg skal strø Sand.
Tilsidst blev det saaledes, at han skulde give hende til et Pund Kaffe, hun paa sin Side skulde tage Riven igen, og love ikke at sige det til nogen. De' var svært højtideligt, jæ maatte Faenædeme ge' ham Haanden ... Jøsses saa bløde hans Fingre dov var ... o gentae baade hvae jæ skue, o hvae han skue.
Og nu letter Allikerne igen. Inde mellem de høje Bøge skinner et nystrøget Forklæde frem. Jeg finder "Halløj Mette" liggende paa Knæ for Foden af en Stamme pirkende Løvet til Side med en Pind. Før hun faar set mig, er jeg over hende. Der fangede jeg dig. Hun kryber sammen under mit Greb. Jøsses, saaen en gammel, rynket een som mæ. De' var osse novet o tae paa Vej for. Hvad laver du.
Der bliver saa stille om os. Døren ud til Natten staar aaben. Begærligt suger jeg den friske Luft ind. Der begynder at blive kvalmt om mig. Ja, hun logter ekk godt ... skae vi saa goe. Han gaar foran med Lygten. Nu kae vi jo heller ekk hjælp' hinner mer. Hun er den sidste af os. I Døren vender hun sig endnu en Gang om og ser ind i Mørket. Herregud, den lell Hanne ... jøsses ja.
Jamen jøsses, lille Frederikke, vi er jo ved at gaa til Ro ...! lød det forskrækket fra Ingwersen. Ja, vi er li'e ved at gaa til Ro, lille Frederikke ... repeterede Rottbøl. De havde alle tre faaet Kapperne af, og sad nu hver paa sin Stol med Haarnaalene i Munden og flettede »Pindene« for Natten.
Træskoene snappede hun til sig ude i Forstuen og humpede med dem i Haanden bort over Gaardspladsen, saa hurtig hendes daarlige Ben kunde bære hende. Nede i Haven stod Put-Amalie, hendes Naboerske, som ogsaa havde faaet Arbejde i Præstegaarden. Men Jøsses Kors dog, Stine! sagde hun og slog Hænderne sammen. Hva' fejl' dig dov? Har du set Gespenser?
Kun en Hat lige netop paa det Sted, hvor han var sunket. Man gav sig til at grave. For hvert Stik, man tog, vældede Pladderet sammen, og Overfladen var igen den samme. En Mand stak sin Arm ned. Men Jøsses, hvor de' trak. De' var liesom, dæ' var novet, dæ' haved sæ fast. En anden tog en Rafte og jog den i for at prøve, hvor dybt der egentlig var.
Dagens Ord