United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hinner om det ! sagde Kavaleren og trampede ivrigt videre. Baronens Øjne gnistrede, da han saa Vilde gaa sin Vej uden først at have indhentet hans Tilladelse. Blodet for ham til Hovedet, og hans første Indskydelse var at trække sig ud af Dansen og ile efter hende for med Magt at føre hende tilbage. Dog, han havde Besindelse nok til ikke at ville vække unødig Opsigt.
De' ble' altsaa te, a' de skue givtes, o' de' skue ske i en Fart, for hun sae sæl, a' hun var langt henne me'et. De' var sgu osse regte nok, for jæ saa hinner sæl, den Dav hun holdt Bryllup, vi var jo saa manne, som a' dæ skue se paa de', o dæ var de' te Kendsgerning, Kjolen stoe ud i en hel Bue. Mette holder inde et Øjeblik og ser paa mig, saa lægger hun sin Haand frem imod mig.
Hun trækker Haanden til sig, ser skævt op paa mig og tager Kortene frem fra en lille Skuffe under Bordet. Sidder et Øjeblik med dem i Haanden. Nu ved vi altsaa, hvae Stjærnen gærn' skue sie vos, skae vi saa lægg hinner. Katten kravler op paa hendes Skød og stikker Hovedet over Bordpladen for ogsaa at være med. I Køkkenet skrænker Hønsene.
Man har jo saaen en bitte Tøs derne'e i Byen, som dæ holder a' de Slavs. O saa kae man da savtens gøre hinner den Glæde, nu de' æ Søndav. Mens vi staar og taler sammen, kommer to Mænd forbi. Det er den rødskæggede Maler nede i Hulvejen og hans Nabo Stenhuggeren. De er paa Vej til Kirke. Deres Salmebøger sidder i Frakkelommerne. Vi hilser, og de hilser vennesælt igen.
Der bliver saa stille om os. Døren ud til Natten staar aaben. Begærligt suger jeg den friske Luft ind. Der begynder at blive kvalmt om mig. Ja, hun logter ekk godt ... skae vi saa goe. Han gaar foran med Lygten. Nu kae vi jo heller ekk hjælp' hinner mer. Hun er den sidste af os. I Døren vender hun sig endnu en Gang om og ser ind i Mørket. Herregud, den lell Hanne ... jøsses ja.
Hinner, den lange graa der, det er Baronessen fra Næsset! sagde den ene. Saa-aa? sagde den anden, det er svært saa hun er stadset op! Og hun, den tykke, det er Præstekonen fra Gaardene! Hun ligner sgu Jordmo'er Møller fra Vejlby! sagde den anden. Hun gør Fa'en! sagde Nummer eet igen tror du, en Jordmo'er er saadan behængt! Jæ mener sgunde paa Klæ'erne; jæ mener paa Kyddet!
Hun er kommet til at se over, hvor jeg staar. Vore Øjne mødes. Hun bliver længe ved med at se paa mig. Det er Thea. Hendes Ansigt er blevet saa smalt og blegt. Jeg vil hilse. Hun drejer Hovedet bort i det samme. Det rykker i hendes Skuldrer. Jeg gaar ud til en af Karlene. Jov, de' æ regte. Hun har drovnet sit Barn herude. Ham Siewald rendt' jo fra hinner av te Amerika. Hun har sæl meldt sæ o ...
Vi har taven hinner te' vos som vort eget, o de' æ da osse Meningen, a' hun skae arve vos, hvis a' hun da arter sæ vel ... Her ser hun fast paa mig. Ja, Vorherre har jo laven de' saaen, a' vi ekk skue havt no'en Børn. Hendes Far! Han er saaen en Slavs Musikanter ... men de' var nu Dem, jæ skue hae lidt o vide om.
Saa fik vi osse hinner lavt nier. Alle hendes Træk er stivnet. Kun hendes vandklare Øjne synes at forraade en Smule Bevægelse. Tæt samler hun Bylten paa Armen ind til sig, kalder Børnene ind og lukker Døren haardt i efter sig. Gaardspladsen er igen tom. Fra Sovekammervinduerne pilles Lagnerne tilside. Hønsene samler sig, hvor Hesten har staaet.
De kae jo nok forstoe, a' vi ekk kae gi'e vorses Plejedatter te' enhver som helst, dæ' kommer rendendes lie ing fra Landevejen. Jeg holder af Lis. Jov for den Savs Skyld kue vi savtens faa hinner givt; men hvae æ De? Jeg er Jæger. Jov, de' ved vi nok, de' har Lis osse savt. Jæ skue ekk hae taen de' Hele saa alvorligt, hvis a' ekk Folk var begyndt o snakk om de'. Hvae æ De ells?
Dagens Ord