Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 10. juni 2025
«Vi har truffet en landsmand, som vi skulde hjælpe paa rigtig sporvogn,» forklarte frøken Winge, og hun forestilte, «kandidat Gran, maleren Heggen, billedhugger Ahlin.» «Jeg vet ikke, om herr Heggen husker mig Gram heter jeg vi traf sammen paa Mysusæter for tre aar siden.» «Aa javist ja. Og nu er De i Rom?» Ahlin og frøken Jahrmann hadde staat og hvisket sammen.
Longley hadde svinget den om til den anden side for at naa de indfødte som styrtet fremover til høire. Bomben, som var liten, men av stor kraft, kom ikke med fuldt saa stor præcision som den første. Istedenfor at falde ned i den forreste linje av de fremstormende, som Longley hadde ment, traf den jorden og eksploderte en meter eller saa foran dem.
Endelig, endelig fik han ha fred kunde arbeide, arbeide. Eftermiddagen gik i museer og biblioteker. Men i skumringen, saa ofte han syntes, det gik an, stak han op til de to malerinder i Via Vantaggio og drak te. I regelen var de hjemme begge. Undertiden var der andre fremmede Heggen og Ahlin traf han jevnlig deroppe. To ganger hadde han truffet frøken Winge alene og en gang bare Fransiska.
Jenny slap hans haand og saa paa kurven men den var saa tung, og Ausjen var saa liten. Saa beholdt hun den skjønt det saa væmmelig yndig ut at gaa saan med en liten fattiggut. Egentlig hadde hun hat lyst at ta ham med ind til konditoren, men hun syntes, det var flaut om hun traf kjendte.
GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. Nå, det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da på alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.
Men Jenny og Gunnar fortæller mig. Da husker jeg det. De vet vist ogsaa en masse kan De ikke fortælle mig litt om det, De studerer. Det er det bedste jeg vet, naar nogen fortæller mig. Da husker jeg det. Det er Gunnar, som har lært mig at male og. Jeg tegnet altid som barn jeg hadde saa let for det. Saa traf jeg ham paa fjeldet for tre aar siden jeg laa og arbeidet der.
Longley gik igjen ut paa kanon-platformen og tok sigte. Bom! sa det, og ut sprat et projektil, som traf midt paa gasballongen. I
Men jeg sier dig barn, du kan ikke dømme før du har visst den, du elsker av hele din sjæl, i en andens arme, og du har følt dit eget liv værdiløst, og hørt en vildfaren menneskesjæl tigge om dette værdiløse liv til sin frelse . Naa, Helene blev ulykkelig, og det blev jeg og. Og vi traf hinanden og forstod hinanden, og det kom til forklaring mellem os.
Gendarmen var truffen i Armen, der faldt kraftesløs ned og slap Revolveren. Andrey var ikke saaret, kun hans Kappe strejfedes af Modstanderens Kugle; men uheldigvis gik den videre og traf Vasilys Hest. Med et Sæt fo’r den i Vejret, og til Trods for alle Vasilys Anstrengelser for at holde den tilbage, fo’r den i rasende Fart af Sted. De to Fanger var i Sikkerhed; men Boris var tilbage.
Men det kan jeg nok ikke, jeg er meget, meget fattig.« Hun så på mig. »Er De det?« sagde hun. »Ja, jeg er det, desværre.« Pause. »Ja, Herregud, det er jeg også, det,« sagde hun med en frejdig Bevægelse med Hovedet. Hvert af hendes Ord berused mig, traf mig i Hjærtet som Vindråber. Hun henrykte mig med den Vane, hun havde at lægge sit Hoved lidt på Siden og lytte, når jeg sagde noget.
Dagens Ord
Andre Ser