Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 9. juli 2025
Lidt efter ulte det endnu engang og saa endelig for tredie gang. Næppe var den sidste dybe tone forsvundet i kulingen, saa svaret det ensteds langt nede i læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod veiret ganske tydelig.
Dette var næsten for meget for Georg, det var at saare ham paa hans ømmeste Punkt. Han rynkede Panden og sagde i en halvt krænket, halvt forbavset Tone: „Nej, naturligvis kan jeg ikke det eller vil det i hvert Fald ikke. Du ved, jeg stoler aldrig helt paa min egen Dom.“ „Godt, saa venter jeg dig i Morgen!“ svarede Andrey.
„Hvem har Skylden her?“ raabte Andrey, irriteret over hans Tone. „Ikke vi i
Det var en Brunette med store, mørke Øjne under sorte, kraftige Øjenbryn og en fint formet, noget stor Mund. Hun havde et livligt, ualmindeligt Ansigt, ikke absolut smukt, men overordentlig indtagende, især naar hun smilede. „Er det kun Dem?“ sagde hun i en Tone, der fingerede Skuffelse. „Ja, kun mig, Tatiana Grigorievna! Men De behøver ikke at fortvivle, de andre kommer straks efter.“
I anledning af fru Sørby skal der arrangeres familjeliv her i huset. Tablå mellem far og søn! Det blir noget nyt, det! WERLE. Hvor tør du tale i den tone! GREGERS. Når har her været familjeliv? Aldrig så længe jeg kan mindes. Men nu har man sagtens behov for en smule af den slags.
Han nikkede tavst, og saa stod det pludselig klart for hende, at Sagen nærmede sig sin Afslutning, og at dette var deres sidste Møde. Hun bøjede Hovedet og tav stille; men Andrey begyndte nu i en rolig forretningsmæssig Tone at fortælle alle Enkeltheder ved Attentatet, som om det var det mest naturlige og behagelige Samtale-Emne for dem begge.
»Jeg har været nede hos Semb og fået noget Tøj til Klæder,« svarer jeg i en ligegyldig Tone; »jeg syntes ikke, jeg vilde gå så slidt længer, man kan jo også være for karrig mod sit Legeme.« Han ser på mig og studser. »Hvordan går det forresten?« spørger han langsomt. »Jo, over Forventning.« »Har De fået noget at gøre nu da?«
Dog, saa godt som hun var malt, havde jeg igjenkjendt alt, ved det første Blik jeg kasted, og af hendes Stemmes Tone, Mary Ann , min egen Kone, Mary Ann , min egen Viv. Men jeg satte Alt tilside; kun min Søn tilhjælp jeg hasted ... Ak, tilhjælp? nei, for at vide, om der skulde være Liv.
„Ja, værsgod at komme indenfor!“ sagde hun kort og førte ham ind i et Værelse, hvis Fattigdom endogsaa var paafaldende for en Nihilist. Et Shirtingsforhæng delte Værelset i to Dele, den forreste Del, hvor Andrey befandt sig, blev brugt som Dagligstue, den bageste som Sovekammer. „Hvad ønsker De?“ spurgte Damen videre i samme kølige, korte Tone.
Der var en saadan Bestemthed i hans Tone, at Zina uvilkaarligt saa op og blev slaaet af Udtrykket i hans Ansigt.
Dagens Ord
Andre Ser