Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 11. juni 2025


Ponyekspressen, som den kaldtes, førte bare breve, og disse breve var skrevet paa det tyndeste papir, da ekspresrytterens postsæk maatte veie høist tyve pund. Rytteren selv var klædt saa let som mulig og som oftest bevæbnet bare med kniv og pistol. Rutens to endepunkter var St. Joseph i Missouri og Sacramento i California, og den fulgte næsten hele veien det gamle vognspor over prærien.

Lidt efter rejste han sig og tog Afsked; han gik bort sammen med Georg. De tilbragte hele Dagen ude, og gik ustandseligt. Georg fortalte, hvorfor han var kommen, og det blev bestemt, at de endnu samme Nat skulde afrejse til St. Petersborg Andrey havde nu intet mere, der holdt ham tilbage i Dubravnik.

Den hurtigste post fra New York til California gik med skib til Panamatangen, derefter paa muldyrets ryg det korte stykke over land og saa atter med skib til San-Francisco en reise, som selv under de gunstigste forhold tok mindst tre uker. Der var telegraf fra New York til St.

Og jeg åbned Porten og gik op efter mine Papirer. Da jeg kom ned igen, lukked jeg Porten ilås udenifra og stilled mig hen i Lygteskinnet. Det var stille overalt, jeg hørte blot de tunge, klirrende Fodtrin af en Konstabel nede i Tværgaden, og langt borte, i Retning af St. Hanshaugen, en Hund, som gøed.

Jeg tog mig lidt fortumlet op til Hovedet, samled min Hat op fra Grøftekanten og fortsatte min Gang. Nede ved St. Hanshaugen mødte jeg en Mand, som fortalte mig, at Klokken var over fire. Over fire! Klokken var allerede over fire! Jeg strakte ud, næsten løb nedad Byen, bøjed af og tog ned til Bladet. Redaktøren havde måske for længe siden været der og forladt Kontoret!

Ja, det er virkelig sandt; jeg mener detHun studser. Hun ser hurtigt op mig og tier. Derpå siger hun: »Herregud dogMer siger hun ikke. »Hvad mener De med detspurgte jeg. »Uf, nej, De gør mig skamfuld . . . . Nu har vi ikke langt igenOg hun gik lidt hurtigere til. Vi drejed op Universitetsgaden og allerede Lygterne St. Olafs Plads. Da gik hun langsommere igen.

En Gendarm, der gik frem og tilbage paa Perronen, hjalp ham høfligt til Rette med hans Vadsæk; endnu et sidste venligt Nik fra David, og Toget dampede videre. Andrey følte sig nu for fuldt Alvor atter i sit kære Rusland. Vennerne i St. Petersborg. Da Iltoget kørte ind under det uhyre Glastag paa Stationen i St.

De talte til langt ud paa Natten i Zinas Spisestue, hvor der var redt Seng til Andrey. Annie Vulitch havde forlængst begivet sig til Ro. Andrey maatte fortælle Zina alt, hvad han vidste om Vennerne i St. Petersborg, om Georg, Advokat Repin og Tania; men han vogtede sig vel for at røbe sine Følelser for den unge Pige.

I Hovedkvarteret modtoges Andrey med Glædesudbrud af Georg og Vatajko, der i Ængstelse havde afventet hans Tilbagekomst. St. Petersborger-Toget kørte Klokken halvti, der var ingen Tid at spilde. Hurtigt pakkede de deres Ting sammen.

Jeg var i den gladeste Stemning og drev om den ganske Eftermiddag i de mest befærdede Gader og Mennesker. Endnu før Klokken blev syv om Aftenen, gjorde jeg mig en Tur op til St. Olafs Plads og kiged i Smug op til Vinduerne i Numer 2. Om en Time skulde jeg se hende! Jeg gik i en let, dejlig Angst hele Tiden. Hvad vilde der ske? Hvad skulde jeg finde at sige, når hun kom nedad Trappen?

Dagens Ord

utkanten

Andre Ser