United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Chancerne vendte sig i et Nu mod Andrey. Da han atter fik drejet sin Hest rundt, saa han Boris staa ubevægelig mellem de to Gendarmer. Han kæmpede ikke længer, hans Ansigt var fortrukket i Vrede, og hans Øjne truende fæstede mod noget i det fjerne. „Red dig selv! Politiet!“ hørte Andrey ham raabe med en Stemme, som han aldrig i sit Liv glemte. Han saa tilbage, og en fortvivlet Ed undslap ham.
Skyggen laa saa klam og iskold mellem de to rækker skiddengraa huser. Bare paa den ene siden faldt der et solstreif øverst oppe. Hun var glad, hun visste, at Helges forældre bodde i fjerde etage. Denne gaten hadde været hendes skolevei i fire aar. Som hun kjendte den nedover façadernes gipsornamenter de svarte flammer efter takenes sne, og de bittesmaa mørke butikker.
Kaktusbuskenes kjøtfulde blaagraa kjæmpeblade var arret av navne og bokstaver og hjerter. Helge stod og snittet ind et H og et J. Og Jenny stod med armen om hans skulder og saa paa. «Naar vi kommer tilbake hit,» sa Helge, «saa er det saan et brunt ar som de andre. Tror du, vi kan finde det igjen, Jenny?» Hun nikket. «Mellem alle de andre,» sa han mismodig. «Der er saa mange navne her du.
I anledning af fru Sørby skal der arrangeres familjeliv her i huset. Tablå mellem far og søn! Det blir noget nyt, det! WERLE. Hvor tør du tale i den tone! GREGERS. Når har her været familjeliv? Aldrig så længe jeg kan mindes. Men nu har man sagtens behov for en smule af den slags.
Sir Ralph hadde telefonert som en rasende og bilet adskillige ganger frem og tilbake mellem fabrikken og Kempston, nærmeste by, for at ordne med en stor vareautomobil som skulde bringe frem alt hvad de trængte av proviant. Den var nu ventende hvert øieblik. Efter frokosten skyndte de sig tilbake til aeroplanet.
«Jamen du næste gang du reiser ut, saa blir det vel med mig da? Ja for du vil vel du mener vel, vi skal gifte os, Jenny?» Hans ansigt var saa ungt og saa saa bange spørgende ut, at hun maatte kysse det mange ganger. Og hun glemte, at hun selv hadde været ræd for dette ord, der ikke før hadde været nævnt mellem dem. «Det blir vel mest praktisk det, gutten min.
Har du forglemt vort lille landsted, hvor min barndom svandt, og hvor vi siden glade, i elskovs første lykkelige tid, har levet mange muntre sommerdage? Hvor var vel græsset mere grønt end der? Hvor større kølighed i skovens skygge? Den hvide villa mellem mørke trær fremtitter, vinkende til rolig hygge.
Paa begge Sider strakte der sig en flad, ensformig Slette, hvor det gule Jordsmon tittede frem mellem det sparsomme, grønne Græs. Paa begge Bredder var der Klynger af Mænd og Kvinder. En fladbundet Pram, der lignede en gammel Kæmpetøffel, flød paa Vandet. En graahaaret, højtidelig udseende Politibetjent med meget rødt Ansigt og Sabel ved Siden stod posteret ved Bredden som Lovens Haandhæver.
Stengjærder, hvor høstens strie, sterktfarvede blomster vældet frem mellem bjørnebærranker, delte bakken i ruter av hvit stubmark og blaagrøn turnips og brungrøn eng, og pistrede, forblaaste pilebusker stod langs delene. Naar aftensolen var gaat fra Jennys kammer, flammet himmelen rød og gylden over bakkekammen og pilenes magre ris.
„Hvor er Fangerne?“ spurgte Andrey. „De bliver straks førte ind. Vi skal først efterses,“ sagde Varia. En af Skildvagterne rejste sig ag sagde, at hvis de havde bragt noget med til Fangerne, maatte de aflevere det til den vagthavende Skildvagt, som skulde undersøge det. Denne Skildvagt var ham, der gik op og ned mellem Gitrene, og netop den Mand, som Andrey ønskede at træffe.
Dagens Ord
Andre Ser