Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 19. juni 2025
Hvad under da at vi strakte os velbehagelig der paa agterdækket. Snadderne var fyldt med Pioner-brand, som Jonas havde skaffet tilveie, Gud ved hvorfra, men Bergens toldbod havde den neppe passeret, ligesaalidt som den D. C. L. wisky som perlet i glassene sammen med den iskolde selters.
Netop nu, i dette hellige øieblik stod Trumpen, formanden hos Hahn & Hinken, inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hæs paa: «Styggen hoi!» Det begav sig at Ratje og Trumpen ikke var perlevenner for tiden; derfor var det skipper Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen kunde have godt af at staa der en stund og brøle. Den svinepelsen!
«Jamen du er jo selv gift, Jonas Ratje!» Han glæfset i saa gnisten sprutet af ham: «Der er vel forskjel paa kvindfolk og kvindfolk. Dina Ratje født Weidemann er et anstændig menneske, det skal jeg lade dig vide. Hun er ikke nogen jomfru Jesabel, and don't you forget, eller saa forsyne mig skal du faa svælge tænder som grynvælling.»
Han tog kaffespandet sit ud, tog laaget af og holdt spandet bort under næsen paa Ratje: «Det var meningen min at dele med dig, Jonas; men naar du har raad til at slaa væk en hel pøs wisky, saa fortjener du sandelig ikke at faa noget. Nu vil jeg drikke, og du kan nøie dig med at se paa.» Ratje bare lo. «Drik du. Du kan trænge det efter dagens sindsbevægelser.
Folk begyndte at se bort til vort bord og opvartertosken blinket med øiet til en stamgjæst og gjorde en næsten umærkelig bevægelse med hovedet henimod os. Jeg havde ikke andet at gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder end at telegrafere til ham efter to flasker til. «Ja, det er netop det vi skal have,» sagde Jonas med et forlegent smil som skulde dække over hans usikkerhed.
Sandelig verden holdt paa at blive vendt op og ned. Det var nogen dage senere. Dick og jeg sad paa Tyskebryggens café med en flaske øl mellem os. Jonas Ratje var oppe i byen for at faa klarering for nogen slæb hos Hahn & Hinken, som efter den store brand havde faaet kontor langt inde i Kong Oscars gade.
«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine øine.» «Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. Save?» Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han ikke have gjort.
Han blev saa underlig liden der han sad og hviskende spurgte han: «Hvad svarte du?» Jonas saa paa ham. Øinene hans var bistre, der luet en ild i dem som jeg aldrig havde set der før og Dick frøs under det blikket. «Svaret?» Hvad skal en svare. Du vil jo heller fly kysten rundt efter femkroners slæb end at bukke din ryg og tage op penge som folk formelig slænger efter dig.»
Skipperen derover tillod sig ovenikjøbet at hilse med tre smaa stød i fløiten idet han strøg forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme over sprogets bitre gloser, tiet bom stille. Tilfældet var usædvanlig og gav kanske bedre end noget andet udtryk for, at kaptein Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt punkt.
Strilen laa med en søklastet baad langs siden af «Styggen II». Han vilde have slæb til byen og havde budt Jonas Ratje fem kroner for «at hænge bagpaa» indover saalangt som ind forbi moloen. Dette var et stykke ude i fjorden og den strilebaaden vilde igrunden slet ikke hefte noget større. Alligevel havde Ratje afvist tilbudet kort og fyndig i udtryk som kun hans tunge kunde prestere magen til.
Dagens Ord
Andre Ser