Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 18. oktober 2025
Seer du der ved Byens Ende, Stranden nær, dog halvt begravt mellem Træer af Slottets Lunde? Jeg forglemte det var lavt og at Træerne maae groe. Det var Grunden, at jeg kunde ei i Fjernet strax det kjende eller mine Øine troe. Og jeg gjør det knapt endnu.. Kammerat, se efter du!» «Der! Hvorhenne? Der du peger?
»Å, lån mig en halv Krones Penge på mine Briller!« sagde jeg; »jeg skal løse dem ind om et Par Dage, sikkert.« »Hvad? Nej, det er jo Stålbriller?« »Ja.« »Nej, det kan jeg ikke.« »Å, nej. De kan vel ikke det. Det var i Grunden bare Spøg også. Nej, jeg har et Tæppe med, som jeg egentlig ikke har noget Brug for længer, og det faldt mig ind, at De kunde ville skille mig af med det.«
Øjet seer, om Øret døves, Alt er blomstret frem igjen, Alting som i gamle Dage: dugget til af Himmelen, giver Jorden det tilbage, Alting som i Bryllupsstunden, da min Lykke folded ud alle sine Hjerteblade, spredende sin Krones Straaler mere ud end Himlen taaler, da dens modne Blomsterskud højere mod Sky var runden end de Himmelske tillade, just i det Moment den brast paa den vrede Almagts Bud ned med Flammeme i Grunden, og foer hen med Gnistens Hast.
Jeg havde Følelsen af, at der ikke var meget Liv igen i mig, at jeg i Grunden sang på det sidste Vers. Det var mig også temmelig ligegyldigt, det beskæftiged mig ikke det mindste; jeg søgte tvertimod nedad Byen, ned til Bryggerne, længer og længer bort fra mit Værelse. Jeg kunde for den Skyld gærne have lagt mig plat ned i Gaden, forat dø.
Bakom pladsen, hvor grunden var rotet op paa kryds og tvers, og dynger av avfald og rusk laa utover mellem hauger av murgrus, stod der gamle, forfaldne huser, nogen halvt revet ned med aapne værelser, hvor en væg manglet og antike ruiner indimellem. Forbi nogen spredte bygninger, der stod, som de var glemt foreløbig under nedrivningerne her, kom de ut til pladsen ved Vestatemplet.
I grunden var der nok af kjuagutten i hele hans konstitution til at hans sympatier var helt og holdent paa de to benglers side; men samtidig var han klar over, at det ialfald ikke var dem som kunde betale for assistance. Og derefter tog han sit parti. «Sei, du sogning!
Zina og Andrey vendte tilbage til deres Logis i godt Humør og overbeviste om, at denne Forsinkelse ikke vilde medføre ubehagelige Følger. Kampen. Allerede samme Aften blev der vekslet Breve mellem Boris og Zina; hun forklarede Grunden til Udsættelsen, medens han paa sin Side meddelte, at et nyt Forhør vilde finde Sted ved Juryens næste Møde om Lørdagen. Om Fredagen skulde den Affære i St.
Hun hindred mig endog fra at gå hjem og få mig lidt Mælk på Tungen, en ny Skefuld Mælk, som jeg kanske kunde få beholde. Hvorfor vendte hun mig ikke Ryggen og lod mig gå Pokker ivold? . . . . Jeg blev fortvivlet; min Håbløshed bragte mig til det yderste, og jeg sagde: »De burde i Grunden ikke gå sammen med mig. Frøken; jeg prostituerer Dem midt for alle Folks Øjne bare ved min Dragt.
Mine tomme Lommer tynged ikke mer, det var mig en Nydelse at være blank påny. Når jeg rigtig tænkte efter, havde disse Penge i Grunden kostet mig megen hemmelig Kummer, jeg havde virkelig tænkt på dem med Gysen Gang på Gang; jeg var ingen forstokket Sjæl, min ærlige Natur havde oprørt sig mod den lave Gærning. Gudskelov, jeg havde hævet mig i min egen Bevidsthed.
Jeg var ubøjelig og fortsatte. Jeg stod der og sludred væk med den pinlige Fornemmelse, at jeg keded hende, at ikke et eneste af mine Ord traf, og alligevel holdt jeg ikke op: I Grunden kunde man jo være et temmelig ømtåligt Gemyt, om man ikke var gal, mente jeg; der var Naturer, som næred sig af Bagateller og døde bare for et hårdt Ord. Og jeg lod underforstå, at jeg havde en sådan Natur.
Dagens Ord
Andre Ser