keded

Oppdatert: 2. august 2026

Jeg var ubøjelig og fortsatte. Jeg stod der og sludred væk med den pinlige Fornemmelse, at jeg keded hende, at ikke et eneste af mine Ord traf, og alligevel holdt jeg ikke op: I Grunden kunde man jo være et temmelig ømtåligt Gemyt, om man ikke var gal, mente jeg; der var Naturer, som næred sig af Bagateller og døde bare for et hårdt Ord. Og jeg lod underforstå, at jeg havde en sådan Natur.

Knut Hamsun - Sult

Hun var simpelthen en Himlens Herlighed, skulde jeg sige ham, et Æventyr. »Ja, ja!« sagde Manden lidt betuttet. Hans Ro keded mig; jeg var bleven ophidset af min egen Stemme og talte i fuldt Alvor.

Knut Hamsun - Sult