United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja selve farvevirkningen av bladene til Hukabal-visen, med det gyldne og rødviolette, hun kjendte den igjen fra en bestemt messebok i San Marco-biblioteket. Og hvor underlig visernes grovhugne, fastformede vers stod der, prentet med klosterlatinens sirlige typer. I nogen av de store helsidesbilleder var formsprog og komposition barokkens, tat like ut av romerske alterbilleder.
STATILIUS. Ja, du har ret; så vil jeg og engang som gammel hærdet kriger MANLIUS. Véd du da så visst, at skæbnen har for dig bestemt en alderdom? STATILIUS. Nu hvorfor ikke det? Hvad bringer dig på disse anelser? Er noget uheld hændt? MANLIUS. Du mener vel, vi intet har at frygte, unge dåre? STATILIUS. Vor hær er stærkt forøget MANLIUS. Såre stærkt, med rømte slaver og med fægtere
«Jo,» sa frøken Jahrmann. «Jeg blir ikke bedre, om jeg lar være. Og jeg er sint iaften.» «Men hvarför då, snälla fröken?» «Uf jo. Nu fik jeg altsaa ikke disse korallerne.» «Ja skulde du brukt dem iaften da,» sa Heggen. «Neimen nu hadde jeg bestemt at ta dem saa.» «Og imorgen er du bestemt paa malakitkjeden,» lo Heggen. «Nei det er jeg aldeles ikke, du.
„Læg dere ned dere ogsaa, og lyt,“ sa han, „og si mig saa hvad dere tror.“ Et øieblik efter reiste Longley sig. „Den lyden kommer fra fjeldets indre,“ sa han bestemt. „Ja, uten tvil,“ kom det fra Dale. „Og det vil si?“ spurte Sir Ralph. „At der foregaar noget derinde, ja. En bevægelse; og derfor følte vi ogsaa lyden mere end vi hørte den.“ „Men hvad kan det være?“ spurte Dale.
Nu vidste han bestemt, at det var en Spion, men han vidste ogsaa, at de ikke var blevne forfulgte førend længe efter, at de var kommen ud fra Repins, det var altsaa ganske tilfældigt rimeligvis et Par Ord af mistænkelig Karakter, som Manden havde opsnappet, idet de gik forbi ham.
De var nokså fræk den Dag, da De var fuld og gik efter mig lige hjem og plaged mig med Deres Åndrigheder: De mister Deres Bog, Frøken, De mister ganske bestemt Deres Bog, Frøken! Ha-ha-ha! Fy, det var virkelig stygt af Dem!« Jeg sad fortabt og så på hende. Mit Hjærte slog højt, Blodet spændte mig varmt gennem Årene. Hvilken vidunderlig Nydelse! »Hvorfor siger De ingenting?«
Mens de fortsatte ned gjennem mørke, trange gater, snakket frøken Jahrmann hele tiden med billedhuggeren og svarte neppe, naar han forsøkte at si noget til hende. Men inden han fik bestemt sig, saa han det andet par forsvinde ind av en smal dør nede i gaten.
Det var det nok, mente Sir Ralph ogsaa. „Men jeg tror ikke vi behøver tænke saa meget paa den. Deres far har utsat sit liv for fare rundt om i verden, og de har desuten begge bestemt sig til at bli soldater. Jeg har nok ogsaa tænkt paa at vi vil komme ut for litt av hvert fra professor Schultz og hans kamerater.
Jeg så fuld af Mistro på hende. Gjorde hun det også med noget let Hjærte? Eller gjorde hun det blot, forat blive af med mig? Hun lagde sin Arm om min Hals, hun havde Tårer i Øjnene. Jeg stod bare og så på hende. Hun rakte sin Mund frem; jeg kunde ikke tro hende, det var ganske bestemt et Offer, hun bragte, et Middel til at få en Ende på det.
Endelig rejser jeg mig atter op i Sengen, griber mig med begge Hænder om Hovedet og siger: Nej, det er jo det, som netop er umuligt, at lade det betyde Emigration eller Tobaksfabrik! Havde det kunnet betyde noget sådant som dette, vilde jeg for længe siden have bestemt mig herfor og taget Følgerne.
Dagens Ord
Andre Ser