Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
-Dér har vi ham, sagde Bai. De hørte Toget som en fjern Brusen. -Mørk er 'en s'gu iaften, sagde Bai. Støjen kom nærmere. Nu rokkede Lokomotivet over Broen. Det lille Lys kom nærmere og voksede; saa bruste Lokomotivet frem fra Mørket som et stort lysøjet Bestie. Og de stod alle fire stille, mens det raslede hastigt forbi. Damp stod af Vejen mens der faldt Lys fra Vognene ud over Sneen.
Naeste Dag kom der et Par Feltlaeger til Skolen, Der maatte laegges Syge i Skolestuen. Tine maatte indrette alt. De Syge kom om Eftermiddagen. Det var Saarede, der hidtil havde ligget paa Augustenborg; fra Vognene blev de bragt op ad Trappen i Baarer. Lieutenant Appel var iblandt dem. Tine vilde ikke have kendt ham igen.
De hørte Vognene rulle frem foran Façaden, og de Herrer Læger standsende paa hvert andet Trappetrin og diskuterende nogle kun med én Arm i Overfrakken over de daskende Kjolehaler.
En efter en korte Vognene hjem med deres sovnige Gaester. -God Aften, hilste Kusken daempet. -God Aften, svarte Tine. Og Gaesterne nikkede halvt i Sovne, mens de rullede forbi. Tilsidst gik Tine op; Foraeldrene var allerede i Seng.
Hun bragte Praestekjolen ud til den ventende Vogn, men Koretojet kunde ikke komme frem. Det var intet Tog mer, det var blevet en kaempende Stimmel mellem Kroen og Skolen. Vognene sank i det fodhoje Mudder og Hestene stansede skaelvende og blindede. Familjevis kaempede Menneskene sig frem.
Men da han var kommen derover, sagde han: -Jeg tror, jeg vil lægge mig lidt. Han havde Kuldegysninger og kunde næppe staa paa sine Ben. -Ja, Brandt, sagde Fruen, der badede Ida i et Vaskekar: Men Du maa op for at overrække Stagerne. -Ja, Mariane, sagde Brandt, der døsede hen. Vognene begyndte allerede at rulle frem nede gennem Indkørselen, og Sofie løb til og fra for at melde, hvem det var.
Der kom fremmede Damer ind med Blomster. Fru Simonin tog dem og takkede og kyssede de fremmede Damer paa Kinderne. Efter Koncerten hjalp Herrerne af Pressen Fru Simonin og Altsangerinden de lange Skindkaaber paa, og Damerne tog Kritikernes Arm og lod sig følge til Vognene. De smilede med Buketterne i Hænderne bag Vognruderne, idet de kørte. -Idioter, sagde Fru Simonin.
Forgjæves vare mine Bønner og Forestillinger, forgjæves bad jeg om en eneste Dands endnu, blot een eneste lille bitte Dands, den skulde ikke vare mere end eet Qvarteer, kun ti Minutter, kun fem Minutter, forgjæves, Præsten var ubønhørlig. »For idag«, sagde han, »har jeg som hin spartanske Konge ladet Loven sove, men begynde vi nu atter at dandse ind paa den næste Dag, saa kommer Loven til at sove i to Dage, og saa var den istand til at falde saa dybt i Søvn, at den aldrig vaagner mere op igjen.« Saa rullede Vognene frem for Døren.
Og Vognene begyndte at gaa igen og Tine mekanisk med, da Baronen raabte ned over Vejen: -Jomfru Bolling, fra Lieutenant Berg er der Bud, at han er rask og hel ... Mr. Arboun har bragt det. Tine var stanset; hun begreb ikke strax. Saa forte hun Haanden hen over Ojnene, langsomt, og blev staaende.
Hun talte og hørte sin egen Røst, og hun vidste ikke, hvad hun havde talt. Hun smilede til saa mange Ansigter og hun mærkede Hænder i sine Hænder og Kys paa sine Kinder. Hvor hendes Hoved var tungt Hun gik hen til Vinduet og støttede sin Pande mod den kolde Stolpe. Hun hørte Vognene rulle bort og Tjenerne, der begyndte at rode med Servicet ved Buffetterne.
Dagens Ord
Andre Ser