United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saadan kørte vi videre og kom ganske ud af Strandingsstemning. Naa det var jo ogsaa kun en Sommerstranding, og alle Mand var frelst. Nede ved selve Strandingsstedet slap det op med Vragresterne, og Havstokken blev rén igen. Strømmen stod Nord i og førte alt bort den Vej.
Er Doktor Larsen ikke hjemme, saa hent en anden ... Men gaa ud gennem Køkkenet, og vis ogsaa Doktoren den Vej, at Fruen ikke hører noget! Oppe i Gæsteværelset laa Barnet. Herredsfuldmægtigen stod bøjet over ham. Drengens Ansigt var end frygteligere at se, nu han droges med Døden. Øjnene var lukkede, og Hænderne krampagtig knyttede.
Baade Søstrene og Pigerne her siger det samme, men de bliver bare arrige paa ham og ikke bange, saadan som jeg. Frederikke sagde forleden, at det endte med, at hun en Dag slog Larsen lige midt i Ansigtet; men jeg har mest Lyst til at løbe min Vej fra ham og gemme mig.
"Det vil ikke skaffe mig een Læser til og endnu mindre en Kjøber," svarede Digteren, "Vil jeg være læst, maa jeg gjøre mig til Deputeret; det er den eneste Vej, man har til Popularitet i Frankrig." Han tænkte i Virkeligheden ogsaa en Stund paa at blive det, men det lykkedes ligesaalidt for ham som for den gamle Dumas.
Græsset er blevet glat og fedtet. Bukserne slasker om Benene. Fra Hatteskyggen render Vandet i to Striber lige ned paa Halsen, og Jakkens Lommer bliver fulde. Nogle Krager flyver skrigende forbi paa Vej mod Skoven. De kommer langt forud for os. Vi gaar henad de øde Engveje. Vinden suser over de vide Fladers Ensomhed. Kun nogle Hjulspor trækker sig blanke foran os.
Hvilket ulykkeligt Tilfælde, at denne Hval skulde krydse Skibets Vej, og hvilken endnu ulykkeligere Indskydelse havde ladet den ellers saa fornuftige Kaptajn vove sit og sit Mandskabs Liv for at kunne bringe en god Ladning med hjem. Af alle de, der nu var tilbage paa Briggen, havde kun én den fjærneste Idé om et Skibs Manøvrering, og denne ene var en Dreng paa femten Aar Dick Sand.
Men Længslen efter Mor ... Nu borer to ivrige, fløjelsbløde Snuder sig Vej til Dellet, og den varme Mælk faar Muskelspillet paa to slanke, fine Halse til at virke som Stempler. Med højt hævet Hoved og hver Sans spændt til det yderste holder hun Vagt, mens de drikker. Hrew ... hrew ... Hun gaar et Skridt frem og hugger Klovene haardt i Jorden. De tørstige Munde forsøger at holde fast.
Her vil jeg sidde og dø. I maa helst allesammen gaa Jeres Vej og lade mig krepere i Fred , for det holder jeg mest af. Naa, naa, lille Ingwersen ... trøstede Fru Line Hvis Du ikke mener, at Du kan taale at gaa op, vil Ane Kokkepige vist gerne bære Dig; hun er saa stærk. Jeg ta'r hende som en Sveske! sagde Ane. Ingwersen blev sprutrød: Bære ...! gentog hun Bære mig!
Man spadserer langs Rhonekajen og støder snart paa Fragmenter af en romersk Bro over Floden, snart mellem de middelalderlige Fæstningsværker, der løbe rundt om hele Staden, paa Partier, hvor det endnu er Hadrians og Caligulas Fortifikationer, der ere bevarede: Porte og Taarne i Ruiner, mellem hvilke den aurelianske Vej førte ind i Byen.
Men Frøken Jensen, der var saa ræd som en Hare for Mørke, vilde gaa alene. Frøken Jensen vilde ikke bære sin Bel-ami, naar nogen saa' det. De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte "Glædelig Jul", "Glædelig Jul" ud over Hækken. Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.
Dagens Ord