Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. november 2025
Og Opvisningen begyndte ... Hestene dansede og veg uden om hinanden en til højre og en til venstre, rundt og rundt i de sirligste Valsetrin. Mona nynnede Takten dertil i Mangel af Musik. Hun haandterede Tømmerne som en Mandolinens Mester sine Strenge. Det mindste Tryk af hendes Fingre »gav Tone« i Dyret under hende.
Corpus Juris mumlede nogle uforstaaelige Ord til Svar. »Og saa har De ovenikjøbet«, fortsatte Andrea Margrethe, »glemt, at De har drukket Forlig og Broderskab med Nicolai? Jo, De bærer Dem rigtignok smukt ad!« »Nu ja«, sagde Corpus Juris i en mere nedslaaet Tone, »jeg blev maaskee lidt for hidsig men det var kun af Omsorg for Dem, Andrea Margrethe.
Det forekom ham, at hun saa ned ad Trappen som for at se, om der ikke var Nogen med ham, og at hendes Tone var en Smule skuffet, da hun gentog: "Nej, det var da morsomt!" Han blev ført ind i Stuen. Der sad Fru Herding ved Vinduet, og i den amerikanske Gyngestol laa Klavs Kihler i Overtøj og med Hatten paa Hovedet, fægtende med Stokken i Luften. Fru Herding rejste sig og hilste.
Vistnok maatte vi tilskrive Søndagen endeel af den almindelige Reenlighed og Nethed, vi mødte, men man følte dog, at den artige, velopdragne Tone ikke heller om Hverdagene var nogen fremmed Gjæst paa Stedet.
Det var, som om alle Erindringer fra hans første Hjem vaagnede paa én Gang, og han saa' Gaarden og Haven og sin Moders Ansigt og sin Fader den Nat, de sejlede bort paa det store Skib op om Sønderborg. Sundt blev ved at fortælle; i en underlig dæmpet halvhøjtidelig Tone talte han, næsten som den, hvori overtroiske Folk fortæller Spøgelsehistorier greben af Erindring efter Erindring.
Jeg antager, at det er, fordi de ikke kan tage Brandmaleriet og Bogbinderiet med ind i Dagligstuen. "Vil De ikke spille noget for os?" spurgte Lady Katherine i en klagende Tone. Det er øjensynligt ikke tilladt ingenting at bestille, jeg rejste mig og gik hen til Klaveret.
-Ja hjemmetil kunde der vel nok skaffes et Kvindfolk Hun gav sig til at knappe sit Kjoleliv: -Ja saagu', min Pige, sagde hun, Lasarettet ka' kanske vaere sundere .... Hun talte i en helt anden Tone, og ogsaa hun saa ind i Lyset. -Man maa jo "redde sig", sagde hun. For de blir naergaaende. Tinka slog Sjalet om sig med en resolut Bevaegelse, som om hun vaergede sig. -Godnat, da, sagde hun.
Jeg satte mig paa en Stol og skjulte mit Ansigt i mine Hænder, jeg vilde ikke see paa den Uhyggelighed, som herskede rundt omkring mig. »Hvad mon det kan være, som sidder paa denne Stol?« Jeg foer i Veiret og saae Præsten staae ved Siden af mig. »Det er mig«, svarede jeg i en mat Tone. »Er det virkelig Nicolai, den meget opfindsomme Nicolai, som sidder der!
Men en Gang imellem kunde der ogsaa plumpe ud af hende et uvilkaarligt, ganske ungpigeagtigt udbrud, der gik videre end nogen andens, og som viste en betænkelig Mangel paa Respekt for baade det ene og det andet hos Professoren. Og saadanne Udbrud kom altid i en egen fortrolig Tone, som om hun talte med Haanden for Munden eller bag nogens Ryg.
Og da de andre stadig lo, sagde han ligesom undskyldende i en bekymret Tone: -Men der er ingen »Træk« mer, Hr. Direktør. -N-ej, sagde Berg. Adolf kom slet ikke ud af sin høje, kighostelignende Latter: Jespersen maatte have et Glas, sagde han, Jespersen fortjente et Glas. Men Hr.
Dagens Ord
Andre Ser