Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Godsejeren, hvis Frakke var lidt for snæver i Ærmegabene, hvad han hele Tiden følte, sagde: -Nej, der er s'gu nutildags ingen, der véd, hvad de skal gøre af deres egne Børn. Og Grevinden, der blev i sin Tankegang, sagde: -Nej, der er, som ogsaa min Mand siger, oprigtig talt, ingen, der er saa overflødige som vi. Alle Stuer var blevet fyldte og der taltes højt, fra alle Hjørner.
En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked for Tiden absolut ikke kunde bære. Ved Sammensætningen af Listen har det i første Række været bestemmende, at Forf. kun vilde nævne Planter han selv har eller har haft i Kultur, hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medført en Begrænsning.
Men De havde Ret, det var paa Tiden at holde op ... Ellen fik ikke mere Morfin. Alle Smerterne vendte tilbage, og hun blev magrere og magrere Dag for Dag. Hun blev sky og holdt sig inde, hun vilde ingen sé og ikke tale med nogen. Lange søvnløse Nætter vandrede hun op og ned ad sit Gulv og kunde ikke finde Ro.
Hvor skulde han gaa hen? Og hans Blik faldt atter paa Etatsraadens Ansigt. Han sad og klaskede sin Paryk fast. Nu maatte Navnet lægges bort. Det var vel paa Tiden. Han væmmedes, saa længe han havde baaret det. Regissøren greb ham i Armen. "Tæppet gaar," raabte han og skubbede ham ud i Kulissen. "Tror jeg, Gud forbande mig ikke, Manden er faldet i Søvn." William stod i Kulissen.
Men er det nu ganske vist, at jeg selv først forlover mig om fem Aar, naar jeg har taget Embedsexamen? Ja bestemt love det vil jeg ikke, for jeg er jo kun et Menneske, men for Tiden vil jeg kun tænke paa den philosophiske Propædeutik.
»Du maa ikke være saa utaalmodig«, bad Andrea Margrethe, »Klokken er halv fem, og vore Gjæster ere først indbudne til fem.« »Ja hvorfor har I saa pyntet mig saa tidlig?« spurgte Præsten. »Nu gaaer jeg her og spilder Tiden. Kom Nicolai, lad os gaae over og faae os en fornuftig Pibe Tobak.«
Saa sagde han: -Lad mig faa Tiden til at gaa som jeg kan. Det sidste Stykke Vej er det sværeste, og at tænke er dumt. Et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker værdt. Sønnesønnen sad lidt: -Du har jo os, sagde han. -Ja, sagde Excellencen: I skal jo fødes og klædes. Det unge Menneskes Mund sitrede, næsten umærkeligt. Men den Gamle blev ved: -Har har? sagde han: Menneskene, Fritz, har ikke hinanden.
Skipperen skal ned ad Nordstranden og siger Farvel. Han har saadan faste Øjne. »Ja« gentager den anden Mand fra Redningsbaaden »nu er Tiden her igen med Strandinger ... I gamle Dage var det int godt at strande her, og det kan ogsaa være slemt nok i vore Tider, men vi gør da med Redningsbaaden, hvad vi kan og sommetider mere end det.
Han sprang nervøst fra Thema til Thema, skosede til fælles Bekendte og snakkede op. Men pludselig slappedes Williams Munterhed, og han sank sammen; Grevinden maatte fare Ordet hele Tiden og bekæmpe Pauserne med Enetaler, mens William svarede med tomme "Ja" og "Nej". Han sad og stirrede paa Kaminildens Leg over Gulvtæppet; undertiden gled Skæret helt ud over Rosenbuketterne, langt ud.
Maag smagte paa den: Du gjor den kraftig, sagde han, meget for kraftig. Han blandede Vand i. Meget for kraftig. Og han sad og smækkede med Tungen og aandede, som om det brændte ham. Det er jo ellers bare Vand, man skyller ned, sagde han, for at fordrive Tiden. Han blandede bagefter selv et Glas: hun skulde smage. Rent Sukkervand til Tidsfordriv, sagde han og smilede med sit sky Smil.
Dagens Ord
Andre Ser