Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Stella kastede sig ned; og med udbredte Arme, med Sorgens Forklarelse over de opadvendte Træk, hviskede hun, som om Tonerne vred sig bort og døde, Sønnens sidste Farvel: "dette Liv, som skyldte Dem sit Ophav" Især disse fire Ord "Farvel, min skønne Moder" det bævede igennem William, naar han hørte dem. Eller Dina. Stella selv glemte Tiden.
Og Baronessen lukkede ofte i hele Døgn sin Pige inde i det store, røde Klædeskab, der stod i en Krog oppe under Taget paa Loftet. Men for Tiden var de fine Venner.
Saa ubeskrivelig ømt lod hun Haanden glide gennem den hulkendes Haar: -Aa kære Huus Tiden vil mildne dette her ... De ... -Naar De hun tog Hænderne bort fra hans Haar og støttede sig til Bordet nu rejser ... og vi ikke ses mere.... -Ja Huus saadan som det jo #maa# være.... -Men jeg vil altid huske Dem bestandig og altid....
"Varmen den fordamper jo så småningom ... Har han ikke talt om Bryllup endnu?" "Nej" Fru Herdings Ansigt strammedes "det har han ikke." "Vi har jo da ogsaa Tiden for os endnu," sagde Anna. "Begge to." Tonen var næsten harmfuld. Kihler gik. Hansen-Maagerup vilde tage Afsked med det samme. Men Fru Herding vilde paa ingen Maade tillade ham det.
"Det er sgu ganske sjov at komme herud en Gang imellem," sagde han. "Man har jo diverse Ungdoms-Souvenirer herude fra. Her gik man og hørte Tyrolere før i Tiden. Kan Du erindre det, Karoline?" henvendte han sig til Søsteren. "Du ved, Klavs, at jeg aldrig er kommet saadanne Steder." "Nej, det er Du nok ikke.
Han vilde helst have det liggende trykt for sig, inden han underkastede det den sidste Gjennemarbejdelse. Men Tiden lod ikke vente paa sig. Aarenes Vægt gjorde sig gjældende, først næppe mærkelig, men efterhaanden stærkere og stærkere; han fandt det nødvendigt at søge sin Afsked, og han fik den fra den 8. Marts 1895.
Al sin Aandsnærværelse maatte hun anspænde for ikke at falde i dem. Og efterhaanden var der groet op i hende et stille lidenskabeligt Had imod det. Lignende Følelser havde i hendes Barndom besjælet hende overfor den lille Tabel. Dertil kom, at hun hele Tiden følte sig som Skive for Hansen-Maagerups søgende og bedende Sideblikke. Hun vidste godt, at han bar paa en lille forknyt Forelskelse i hende.
Kongen vendte Sanduret ved sit Hovedgærde. Tiden var lang, og Mikkel maatte komme i Tanker om en ny god Historie, som Kongen ledsagede med sine Naa og Hm, sit Bifald eller sin Hovedrysten. Om Morgenen var Kongen altid ladet og farlig, saa tav Mikkel og laa musestille, medens Kongen gik og klædte sig paa og væltede Stolene.
"Send mig et Par Ord med min Tjener, jeg har sagt, at han skulde vente." Jeg har aldrig før faaet et Kærlighedsbrev. Hvor det var vidunderligt! Og jeg bævede af Henrykkelse over det! Nu kan jeg naturligvis indse, at jeg hele Tiden har været frygtelig forelsket i Robert, men jeg vidste det ikke rigtigt!
Der var stødt et Par fler til Selskabet deriblandt en ung Skuespiller fra Teatret, der gjorde sig behagelig for en Ugebladskritiker med mange smaa geskæftige Venligheder, ikke ulig en Han, der fordriver Tiden for sin Hun, som ruger og man havde lettet sit Hjerte ved adskillige smaa »siddende Glas« med gensidige Behageligheder.
Dagens Ord
Andre Ser