Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juli 2025
Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Øjnene at følge det nøgne Legeme, sagde sagte og blev rød, far hun havde sluttet Ordene: -Han er dog ikke saa smuk som Du. Karl saá pludselig ned paa hendes Ansigt: -Du er s'gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde han. Og han lo, mens han pludselig strakte Benene: -Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude, og de rejste sig.
Stuen var for stor til Møblerne, Thoras gamle Udstyrsmøbler, der var blevet slidte og blegede: de stod og ligesom strakte sig for at naa hinanden langs Væggene. Ved Vinduet stod der en moderne Blomsterholder med en Gummiplante og en Rørflugtstol med et broderet Tæppe. Det var Pragtmøblerne.
Derfor gjorde jeg ogsaa mine Skridt dobbelt saa lange som før, blot et Spring endnu og da falder jeg over en af Rødderne, der strakte sig ud i Gangen, lige i Armene paa Corpus Juris, der kom gaaende fra den anden Side og blev høilig forbauset over denne broderlige Omfavnelse.
Og naar et Mandfolk slap sin Dame, sank hun som tilintetgjort ned paa en af Træbænkene langs Væggene, lukkede Øjnene og stønnede og pustede, som om hendes sidste Time var kommen: Men dette forhindrede hende dog ingenlunde i at overgive sig paa Naade og Unaade til den første den bedste Danser, der strakte sin røde, svedige venstre ud mod hende. Ska' det være vos to, Marie?
De var snart alle samlede: Svenskerne plejede med smaa Børster Skæg og Haarrester foran Spejlene, mens andre stirrede paa Loftsforgyldningen med strakte Halse, og de to Landlæger gamle Studenterkammerater med svære Halskæder over de sorte Silkeveste satte sig til Borgerlade paa en Sofa og sagde: Ja, ja, det gør godt at sidde, du gamle, og slog hinanden paa Laarene ... De vidste ikke mer, hvad de var her for.
Man vidste, at Fru Karen førte et strengt økonomisk Regimente; og Tjenestefolkene klagede altid paa Kosten. Men hun slog deres Klagemaal ned med at henvise til, at Herskabet selv levede ingenlunde yppigere. Og de Lommepenge, hun overlod sin Mand, skulde ikke lægge Sul paa ham. De strakte akkurat til til Tobak og Tandpulver. Og alligevel blev han trindere og gladere for hvert Aar, der gik.
Hun speidede efter hans Ansigt, mens han satte sig nær ved Flygelet: -Nei intet: og hun hørte op at spille. Greven slog Benene over hinanden og strakte sig let i Stolen. -Nei han var uskadelig. Hun skiftede Plads, satte sig hen i den lille Sofa og spurgte, hvem der var af Gæster. Greven fortalte. De talte om forskellige Ting. -Er Carl kommen hjem, spurgte saa Greven. -Jeg tror ikke
Hvis Knøsen nu sad der og døde for ham, inden der kom Hjælp. Han strakte Haanden ud til Siden og fik fat i en iskold, vaad Haand, der laa i hans som en død Fisk. Store Gud, om han nu sad og døde for ham. Eller maaske han allerede var død. Han følte op over den kraftløse Arm og naaede op til Ansigtet. Det var vaadt og klamt som Haanden og hang bøjet ned mod Brystet.
Og denne Gang var der ingen Fejltagelse mulig. Alle stimlede sammen forude og stirrede ud imod en tilsyneladende flad Kyst, der strakte sig imod Øst saa langt Øjet kunde naa. Saa var de da endelig, efter alle deres Anstrængelser, Savn og Modløshed, naaet til det længselsfuldt imødesete Hjemland. Bag denne lave Kyst maatte Andesbjærgenes mægtige Kæde hæve sig.
-Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. -Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre. -Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde Fru Mourier. Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig saa igen. Henne ved Døren strakte hun Armene op langs Dørkarmen. -Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saá ud i Luften. -Ja.
Dagens Ord
Andre Ser