Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
-De maa holde Armen lidt nærmere, sagde hun, mens de gik ned ad Trappen, De kommer til at træde i mit Slæb. Saa holdt han forfærdelig fast. De kom ind i den store Sal, Næsten alle Gæsterne var samlede og stod rundtom klyngevis i Samtaler. Nogle begyndte at tage Plads, og nede fra Bufetten hørte man Raslen af Terriner og Talerkener og Ordrer om Vin. -Hvor her er mange, sagde Carl. Hvor mange Damer!
Kaptajnen var værst medtagen, han havde en brækket og spoleret Tommelfinger fra om Aftenen, da han fyrede Nødraketter af som ingen saa'. Ja saa var det haardeste ovre. Vi lagde fra Vraget og søgte til Lodsdamperen, som tog os paa Slæb et Stykke igen. Det lindede jo godt paa Kræfterne, men en skrækkelig Mængde Sø fik vi sideværts over os, mens Damperen trak os.
Nils Uldahl rejste sig forvirret: Ja ... Men nu er jeg igen lysvaagen! smilede han galant og bukkede for Fru Mona, der stod foran ham med Ridekjolens Slæb kastet over Armen og i Færd med at knappe sine Handsker. Nu skal jeg ...! vedblev han og greb ivrig hendes Haand for at hjælpe Hvor ser De dog pragtfuld ud! sagde han, og hans Øjne skinnede Palle kan sagtens være glad!
Ellen blev ved at følge Carl og Comtessen med Øinene: Hvem spurgte hun. Grevinden besvarede ikke Spørgsmaalet. Er hun ikke Ungarerinde? Ellen vendte Hovedet: Her er meget varmt ... Skal vi ikke gaa ind. Ja, hun er Ungarinde hun er meget smuk. Parret dansede dem lige forbi, Comtessens Slæb fløi hen over Gulvet og streifede Grevinde Rosenkrands' Kjole.
En slank Dame, med Ridekjolens Slæb over Armen, ledsagedes af en Cavalér i bronze-brunt Fløiel ned ad en Dobbelttrappe, som i Zig-zag omsluttede en frodig Plantegruppe. I en Underkjørsel, der paa Siden af en Villa dannede en prægtig Bueportal, kopieret efter Villa d'Este, ventede en Landauer, hvis Spand Guldfuxe trippede utaalmodig og skrabede i det røde Grus.
Og alle Ansigter vendte sig opad mod Hyrden, som stod deroppe, højt hævet over sine Faar, hvis Øjne og Øren aabnede sig for at lytte til de Trøstens og Husvalelsens Ord, han havde at medgive dem som nærende Manna paa den kommende Uges møjsommelige Ørkenvandring gennem Slid og Slæb, Arbejde og Forsagelse. Men Præsten stod tavs med korslagte Arme og saa ud over Forsamlingen.
Qaratsuk, som troede, at der virkelig var en Kajak i Nærheden, bøjede sig ned mod Jorden for ikke at blive set, krøb hen til sin Kajak, fik Angiamineq, som endnu befandt sig i Vandet, paa Slæb og roede af al Kraft ud til en lille Ø. Sorqiaq stak til Fjælds og gemte sig. Lidt efter kom der virkelig to Kajaker forbi, og dem raabte Uase an.
"Ja, lad os kun danse," William rejste sig, bød hende Armen og traadte i hendes Slæb for at komme frem. Da Margrete Blom kom ind til sin Plads, viskede hun en Taare bort med Handsken. Man var ved at bryde op. Ude paa Gangen stod de liberiklædte Tjenere med Tøjet, Stuerne var halvtomme, i Dagligstuen var Stolene hulter til bulter spredte over Gulvet, Vandkaraflerne paa Hjørnebordene stod tømte.
De gik nogle Skridt frem, "Lad os sætte os," sagde han. "Ja, jeg er blevet træt." Margrete lod sig falde ned paa den røde Sofa og trykkede det kolde Vifteskaft mod sin Pande. "Aa, Høg," sagde hun dovent, "drag mit Slæb lidt sammen." Hans Haand strejfede hendes Fod, han løftede Kjolen sammen og satte sig. "Jeg er blevet helt ør," sagde hun. Hun sad, lænet tilbage og smilede inde i Nichens Mørke.
Saa faldt hun i Tanker med Kapselen i sin Haand. Hun slap den, og uden at hun mærkede det, mens hun sad fortabt og stille, gled Kapslen langsomt ned ad hendes Skød og blev liggende aaben paa hendes Slæb. Ende paa første Del. Min Søn min Hustru. Grevinden havde følt sig lidt urolig og ikke rigtig sikker paa sig selv.
Dagens Ord
Andre Ser