Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
-Ja, Mo'er, ja, sagde Tine blot, saa haardt hun tog i med Dorkarmene naar der blev en Pause i Moderens rigelige Snakken. Ovre i Krodoren var Tinka kommen frem mellem Sojlerne: -De ta'er nok det vaerste, raabte hun over Pladsen.
Vilsac svarede ikke, og en Smule hurtigt for at undgaa en Pause sagde hun igjen: Folk tror Dem forresten ikke, Vilsac. -Hvad mener De? -Jeg ved jo godt, hvad det vilde sige med ... ikke at bukke under for en Trivialitet ... men Folk siger om os to, at vi er meget gode Venner. -Hvem har sagt Dem det? -Adskillige ... Men det er mig ligegyldigt.
Fritz, som i Stuens Baggrund, i den halve Skumring, stod lænet mod et Ibenholts Skab: -Er det Hans' Søn? -Ja. Marschalinden blev ved at se paa ham: -Ham glemmer man ikke, sagde hun og gjorde en lille Pause mellem hvert Ord. Da den østrigske Minister traadte til for at spørge, om de skulde gaa, bøjede hun Hovedet i Retning af den unge Hvide: -Har De set ham? spurgte hun.
Baade han og Christopher have givet mig aldeles feilagtige Forestillinger om Præstegaarden herude: vil De tænke Dem, de har ikke engang fortalt mig, at Præsten herude var gift og havde Børn, saa at jeg til den Dag idag ikke har anet hverken Deres eller Deres Søsters Tilværelse. Hvad siger De dertil?« Andrea Margrethe sagde ikke Noget, og de Andre taug ogsaa stille, saa at der opstod en Pause.
Var det der, Juliane fandt ham med Kesten Buchs? Ja, det var'et nok. Men saa lod han sætte en Krog paa indvendig, Fa'er! Hæ, hæ! Hi, hi, ja! Pause. Hør, Jørgensen, har du set Baronens Bælte? Bælte? Næi ... Hva' er det for et Bælte? Det er et, hans gamle «Ahner» brugte til at sætte paa Konen, naar di rejste væk. Sludder, Klaumann! Jeg er da ikke født i Nat! Født i Nat ... hæ!
De er ikke berettiget til at vide saameget om mig saa kan man tænke, hvad man vil og ... tie stille Vilsac bøiede Hovedet. De har ganske Ret. Det var ubesindigt. Efter en lille Pause sagde Ellen: Ved De hvad jeg tror nu, vi er alle meget almindelige Mennesker, som alle paa en given Tid kan gjøre noget ualmindeligt. Mindst rigtignok i vor Kreds ... -Mindst?
"Og "Ugebladet" havde ønsket en Idyl ..." William svarede med en ligegyldig Frase. Hoff fortalte igen lidt. Efter en lille Pause spurgte han pludselig, mens han, vendt mod Ilden, varmede sine Saaler. "Men hvordan gaar det egentlig Dem?" "Hvormed?" "De har jo været oppe hos Professoren." "Ja," William standsede, derpaa sagde han sagtere: "Og jeg skal prøve idag." "Ja saa," Hoff vendte sig.
"Jo," William saá ned, han krammede lidt om Stolen og flyttede Benene, "saa er der "Tartuffe"." Professoren rettede sig i Sædet og saa igen over Brillerne hen paa William. "Ja den kender jeg," sagde han og lod Bagen af sin Haand glide hen under sin Næse. Der blev en Pause. William var blussende rød, turde ikke se op.
Jeg idetmindste har ikke kunnet glemme de behagelige Timer, vi den Gang tilbragte sammen paa Galleriet. Han saae op i Luften med et ubestemt svømmende Blik, idet han gjorde en Pause, for at give Minna Tid til at ytre sig samstemmende. Men da hun blev ved at se tavs ned for sig, fortsatte han i en lettere Conversationstone: Jeg solgte, som jeg vist skrev dig til, det Billede til en Grosserer.
Det er sandt, begyndte Stephensen efter en Pause, din Moder har jeg da gjort en Visit, og det glædede mig at finde hende saa rask og rørig. Har du allerede ? og du kom igaar? Nei, idag med Formiddagstoget. Og reiser igjen? foer det ud af mig. Ikke just imorgen, svarede han med et spottende Smil. Jeg troede det næsten, sagde jeg tørt, siden De var saa hurtig med Deres Visit.
Dagens Ord
Andre Ser