Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 29. juni 2025


Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: -Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: -Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. Ida sad ned.

Han talte om den første Gang, hun hilste paa ham i Kirken. Hun havde smilet saa besynderligt. Om hun da allerede den Gang var begyndt at elske ham? Hun svarede ikke, men hun smilede paany og kyssede ham. Det første, han havde set, var hendes Nakke han saá den skinne bag den sorte Pibekrave. Og det første, hun havde set hos ham, var hans Øjne.

-Aa, Herre Gud, aa Herre Gud, han gi'er Dem dog Haanden, sagde Madam Bolling og blev ganske rort paany. Berg maatte tage den kolde og ligesom svampede Haand og han maatte holde den i sin et Nu. -Ja, ja, sagde den Syge kun og vendte Bladet. Berg fik intet Ord over sine Laeber.

-Ja, Fru von Eichbaum nikkede: alt dette med Hjerteliv, Du og saa taler de sig op til en Alteration ... Det havde Aline jo noget af allerede som ung. Generalinden samstemte, og Fru von Eichbaum rejste sig og skænkede Kaffen. -Gud, Du, sagde hun: at Menneskene ikke kan lære at tie stille og bære det for sig selv og komme over det. Generalinden fik Kaffekoppen og nikkede paany.

Mais pas du tout, Mademoiselle, entrez donc . Hun kommer for at tale med ham om Rollen, han har lovet at indstudere med hende. Imorgen ikke, saa skal han i Kammeret, og iovermorgen maa han til Havre for at spille ved en Forestilling for Redningsmandskabet, men Dagen efter. Hun takker, hilser let paa Salonens Gjæster og forsvinder igjen. Men næppe er hun ude, før det banker paany.

Da tog hun hans Billede frem fra sit Bryst, og hun betragtede ham længe. Og hun sagde paany: Nei han skal aldrig erfare det. Og hun kyssede hans Øine, som hun elskede, og hun pønsede paa Veie til de tusinde Brud. Men hun fandt ingen, og hun vidste ingen Raad, og mens alle de gamle Tanker kom i uendeligt Tog, sagde hun hjælpeløs: -Man naar saa ogsaa han

Og han bestemte sig til at lade ham have Fred i hvert Fald for Resten af Aftenen. "Ja," sagde han med et Smil, "vi to bliver nok aldrig enige i denne Verden." "Nej," sagde Hansen-Maagerup, og det bævede paany om hans Mundvige, "og jeg vilde dog saa inderlig ønske, at Du kunde ... Det gør mig saa ondt at høre Dig staa paa det Standpunkt." Anna kom ind og begyndte at dække Bord.

Hun lo lidt, til han pludselig rejste sig og begyndte at gaa frem og tilbage, laenger henne i Morket, med et paany greben af Tanken, han ikke turde tale om ikke til nogen, og som pinte ham bestandig; Tanken om "Ilden", om "naar det kom" og hvordan det vilde blive, naar det kom: -Naar mon det dog bryder los? sagde han og blev ved at gaa.

Fridrichs Pande opklaredes, og mens han stødte Stolen tilbage og gik henimod Døren, druknede han sin Tilfredshed i en Storm af deltagende Ord og Forsikringer. "Altsaa iaften," sagde William kort. "Jeg beder Dem underrette Deres Gæster om, at Liget bliver ført bort endnu iaften." Hr. Fridrich bed sig paany i Læben, bad om at maatte lægge en Krans paa "Hr. Faderens" Kiste og forsvandt.

Undertiden kom der endogsaa nede fra Salens nederste Ende en svag Bifaldsmumlen. Og som han nu stod der og talte for disse Arbejdere, syntes han, at han paany gennemlevede hele sin Opfindelses Tilblivelse. Han følte, hvordan den første Tanke derom slog ned i ham og siden ikke vilde unde ham Ro. Han syslede med den i sine Tanker i alle de ledige Timer, han havde.

Dagens Ord

mechaniske

Andre Ser