Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
»Hør da! Hør!« Jeg greb ham i Armen. Han lyttede. Med et Smil gik han ned ad Trappen. Vi fulgte ham i tre lange Skridts Afstand. Da vi naaede Studereværelsets Dør, opdagede vi, at Nøglen var glemt deroppe. Saa maatte vi alle tre tilbage igen. Atter stod vi da nede ved Døren og lyttede. Der var nogen, som græd derinde. Greven satte Nøglen i Laasen. »Pas paa, Lyset ikke gaar ud!« Han aabnede Døren.
Et Par Dage efter drev William med sine Bøger under Armen hjem fra Skole Over Kirkepladsen. Da han kom forbi Kirken, saá han den store Indgangsdør var aaben, og han gik op ad Trappen ind i Forhallen hen til den brede Midterdør, som han tog i for at lukke den op. Den var laaset; men Nøglen sad i, William drejede den om og lukkede op. Han standsede paa Trinnet og saá op i Kirken.
Hun stak Nøglen i Laasen og lukkede op. Der var mørkt i Studereværelset. »Vent her!« Hun skyndte sig efter et Lys. Vi fik det tændt og saa os om. Paa tre Stole hvilede Kassen en ækel Tingest at se paa. »Den ligner jo en Æggekasse!« lo Clara. »Kom her!« »Nej lad være! Lad den blot blive staaende.« Men Clara #vilde# paa Opdagelse. Hun satte Lyset paa Kassen og bankede paa Laaget. »Mumie!
Hans Hoved slog imod Gulvet, og han bevægede sig ikke igen. Nikola bøjede sig ned over ham og overbeviste sig om, at han virkelig var bedøvet. Saa gav han mig Tegn til at give sig Nøglen, og da Døren var aabnet, gik vi gennem den og lukkede den efter os, idet vi laasede den paa den anden Side. Saa styrtede vi ned i Dalen saa hurtigt, som vi kunde. Flugten.
Frøken Jensen fik langt om længe Nøglen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen gøede Moppen et Par gnavne Bjæf mod sin Frøken og blev liggende i sin Kurv. Frøken Jensen tog Tøjet af og satte sig til at græde i en Krog. Hun græd hver Gang, hun var alene, siden Pastor Linde havde sagt sine Ord. -De interesserer Dem for Skolen, Hr.
Bybudet skulde komme, og Adolf gik videre hjem. Han lukkede Entrédøren saa underlig sagte op uden at gøre mindste Støj med Nøglen i Laasen. I hele Huset var der stille, Dørene til Gangen stod aabne. Han hængte sit Tøj op og gik gennem Stuerne med de store gamle Møbler, som han kendte, fra Barn, hvert et Stykke. Solen faldt ind over Moderens Strikkekurv paa Bordet. Han gik ud i Køkkenet.
Niels vendte sig for at løbe af Sted, da Nøglen i det samme blev drejet om. Døren gik op, og Baronen viste sig paa Tærskelen. Er det dig, Mo'r? Helmuth, min Dreng! udbrød Baronessen uvilkaarlig og greb Sønnens Haand Det er da godt, at du har været fornuftig! Baronen drog hende med sig ind i Kontoret; og Døren lukkedes atter.
Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede Tønder, Oste og Kasser imellem hverandre ud paa Gulvet. Bagved fandt vi saa endelig en Dør, der var laaset af, og til den passede Nøglen. Vi traadte ind i Slottets Krudtkammer. I den modsatte Ende af dette var der en Dør, men den var ogsaa laaset.
Køkkendøren, havde hun laaset af med en vældig rusten gammel Nøgle: -Idag ka' vi ikke ha' Køkkenskrivere, sagde hun. Nøglen hang i Lommen paa den Sirtses og slaskede hende om Benene. De unge Piger bandt Guirlander i en Krog af Lunden og løb forbi Godsforvalterens Høj med Klædekurve med Grønt.
»Studereværelset er jo ogsaa lukket, Clara!« »Jamen, Nøglen ligger i Fa'rs Frakkelomme kom, lad os se ad!« Kort efter kom hun virkelig tilbage med den. »Det kunde da være voldsom Grin, Agnes, at se, hvordan en Mumie tænk Dig en rigtig Mumie saa ud. Fa'rs og Mo'rs Soveværelse ligger jo langt herfra. Ingen kan høre os, selv om de sidder oppe og venter paa Grev Campnell, som kommer i Nat.«
Dagens Ord
Andre Ser