United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa lærte omsider ogsaa Hans sig til Tavshed paa dette Punkt. Og nu var det paa Ravnsholt, som havde de Dage aldrig været, da to Kvindeviljer dér kæmpede en uvejrslummer Kamp paa Liv og Død. De Privatværelser, der var blevet sat i Stand til Ægtefolkene, stod aflaasede hen. Minka fra Mosen var slettet ud. Ingen nævnede mere hendes Navn. Undtagen Anders, den yngste.
Hvad mener I? Skovriderens Hanne, kommer det med en Mund. Ja altsaa ekk ... altsaa ... ekk ... De begynder begge to, men hun er den hurtigste. Altsaa ekke ham vi har nu, for ha' æ jo gansk ong. Men den gamle ... I ved nok ham, a' dæ rejste lie evter de' me' ham, dæ gik ud i Mosen om Natten o ble' bort' ... Herregud, æ'et verkle den lell Hanne. Vi har smæns legen sammen som smaa Tøser.
Det forholdt sig rigtigt, som Frøken Frederikke havde sagt: Minka fra Mosen skulde giftes med Hans fra Ravnsholt. Saasnart det nemlig rygtedes, at hun var vendt tilbage fra Havslunde, var Hans Henriksen øjeblikkelig igen kørt over til Mosegaarden for at fri. Han blev vel modtaget af Forældrene, der længe havde anet Grunden til hans hyppige Besøg.
Hun sad igen og saa ud over Mosen. Hvem er hun? En Kvinde her fra Egnen, som druknede sit Barn derude i et Hul. Til Straf gav Vorherre hende en usigelig Længsel. Hver Nat maa hun op af sin Grav for at søge efter det. Ogsaa hun rejste sig. De stod lige ved Siden af hinanden. Ingen tør gaa derud. Kun een har engang vovet det, og ham saa de aldrig mere.
Den kastede sig nede mellem Birkene ved Mosen. Vi følger efter. Store Fugleflokke suser over os, og nede i Jorden roder Muldvarpen i sine Gange. Jorden hæver sig under den. Saa ! der lettede en for langt ude Satan, kan du ikke vare dig Hund! Han gaar saa forsigtigt, at Løvet knapt rasler under ham. Langt ude mellem Stammerne faar jeg den hvide Bagdel af et Raadyr at se. Det springer afsted.
Døren fra Entréen kunde da med ét gaa op, og »Manden« træde ind i Dagligstuen smilende og spøgende, som havde han for et Øjeblik siden forladt sin kære Familie og nu kom tilbage. Ved en saadan Lejlighed var det, at han for første Gang traf sammen med Minka fra Mosen.
Og en fjorten Dages Tid efter flyttede Træskofamilien med Datter og Datterbørn til Rynkeby, fem gode Mil ud ad Kongevejen fra Ravnsholt Gaard og Gods ... Men hvad Hans Henriksen ikke talte med sin Moder om, var den vanvittige Lidenskab, der havde grebet ham efter at eje, kramme og knuge den lille Djævleunge Minka fra Mosen. Han havde aldrig fornummet en saadan Følelse før.
Du har ingen Snøreliv paa i Dag, Vilde? Nej, det generer mig. Du er da vel ikke ... Der er da ikke Ugler i Mosen? spurgte han med straalende Øjne. Nej vist ej! sagde hun og rev sig løs Du plager mig med dine Spørgsmaal! Bare der var Vilde! sagde han og saa hende henrykt ind i Øjnene Jeg vilde ligefrem gi' dig 50 Kroner, hvis det blev en Dreng! Der er rettet an! meldte Tjeneren.
Undertiden spadserede de i Haven, nede i den store Poppelallé ud mod Mosen, hvor ingen kom, og hvor de kunde være helt uforstyrrede og usete. Kamilla tog hans Arm og, bøjede tæt ind imod hinanden, vandrede de frem og tilbage i Gangen Time efter Time. Forunderligt nok talte de næsten bestandig om Fremtiden.
Han svipper den op paa Bredden, lægger den forsigtigt i Græsset og slipper Stagen. Stadig staar vi og stirrer. Ingen af os vil være den første til at gaa hen og gøre den fri. Jeg tager Hunden i Halsbaandet og gaar. Endnu en Gang ser jeg Thea. Hun staar med Hænderne krammet ind under sin Trøje. Hendes Ansigt er vendt bort fra mig, og hun skutter sig, som om hun frøs. Jeg gaar ind over Mosen.
Dagens Ord