Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Kun Drengens tætklippede Hoved stak op af Vandet: -Herre Jesus, han ligner en Sælhund. Moderen lo, saa baade hun og Flagerne rystede. -Tine, Tine, faa ham op, saa Fritz ikke ser noget. Tine tog et Tag i Drengen, saa han vrælede ved det. Moderen fløj fra Flage til Flage, mens hun slog med Armene som en Fugl, der sætter i at flyve. Karlene og Røgteren kom ud at se paa.
"Ser De, en Unge!" udbrød Baadsmanden. Ramt af Harpunen havde det vældige Dyr kastet sig om paa Siden, og derved kom en Unge tilsyne, som Moderen havde været ved at give Die.
-Men godt var det, at Damen ikke havde faaet hende i Haanden. For det var jo hændet en Selskabsdame ... og hun kom løbende ud paa Gangen, op ad Trappen, ind til Grevinden og raabte: en Dame kom ud af Væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog mig i Haanden og drejede mig rundt.... -Og saa, i det samme Nu, blev Selskabsdamen gal.... -Ikke til at redde, hun var gal. Fortalte Moderen.
Sølvtøjet var der. Han tænkte igen paa Sølvtøjet, som han havde sét en Morgen nu fornylig, da Moderen og Pigen pudsede det i Spisestuen. han var gaaet igennem Værelset og var standset for at sé paa det. Moderen snakkede og pudsede, mens han stod og gjorde det i Penge i Tankerne, Stykke for Stykke: -Det var Penge ikke saa faa Penge, tænkte han.
Børnenes Stemmer hørtes inde i Gaarden.... Da Tine kom tilbage, sad Moderen og læste i en gammel Bog. Tine satte sig stille hos hende. -Hvad læser De? spurgte hun. -Et Digt, sagde Moderen. -Hvad for et? Moderen vendte Bogens Blad, og, som om hun læste for sig selv, gentog hun atter Digtet: En sælsom Drøm har jeg haft: I Ørknen var jeg. Det var kun Sand og Sand, og intet uden Sand.
De bragte, mens de bestandig bevægede Mundene begge to, tusind Hilsener fra Slottet og fandt det dog dejligt at aande lidt i Byen og henrivende, at Moderen netop var inde, og dejligt, at Excellencen stadig var rask: -Altid den samme, sagde den ene af Kapothattene.
Moderen, som vidste, at „den stærke Mand“ vilde sætte efter dem, havde ikke Ro paa sig, men gik stadig ud for at spejde. Endelig kom hun ind og sagde: „„Den stærke“ er i Sigte!“ Sønnen var lige glad og rørte sig ikke af Stedet. Først da Moderen kom ind og sagde, at „den stærke Mand“ var lige inde under Land, rejste han sig fra sit Leje, tog sin lille Tarmskinds Trøje paa og gik ud.
Og naar de løb paa Skøjter, bød han hende altid op til at løbe. Det var som de fløj, og næsten som han bar hende ... Han kom ogsaa hjemme. Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, naar de "skrev Sedler" og "En gik ud" og naar der blev "tænkt paa noget" ... Det var altid Bai, og saa blev der en Latter. Og hjemme talte Moderen altid om ham.
-Ja, vil Fruen synge alene, sagde Mandfolke-Marie, der hele Tiden græd stridt uden at vide det. -Ja, sagde Moderen. Og uden at tage sine Øjne fra Træets Lys, sang hun halvhøjt hun alene, medens de Alle gik endnu langsommere: Glæden er Jordens Gæst idag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde!
Nu skal vi ha' Sekstur! raabte den glædestraalende Karen, der hoppede forbi Moderen ved en ældre Husmands Arm. Parrene stillede sig op; og Musikken stemte Instrumenterne. Baronen førte Skovfogedens Kone, som var baade rød og bleg af undselig Stolthed. Forkarlen gjorde Skrabud for Hendes Naade. Tak, Per, nikkede hun venligt men jeg kender ikke den Dans. Og Per luskede slukøret bort.
Dagens Ord
Andre Ser