Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. maj 2025
Brillantsnoren lyste saa sært om hendes Hals i det meget Lys fra de næsten nedbrændte Kroner. Moderen og Hans Excellence sad inde i Hans Excellences Stue, hvor der var mørkt. -Er Du der, min Pige, sagde han. -Ja, Grandpapa. Skæret fra Gadens Lygter faldt ind i Stuen og flakkede hen over Væggene, hvor Billederne af Aarhundredets Mænd dukkede frem i et usikkert Lys og igen Forsvandt.
Og over den ganske Jord et eneste Mørke laa mens frem i Mørket løfted sig et Kors, saa stort, som vilde dets vældige Arm favne baade Himmel og Jord. Stille der var. Kun nu og da fra Korset en Draabe der faldt, og atter stille der blev, til den næste Draabe den randt, og der igen blev tyst, til den næste Bloddraabe faldt. Dit Blod det var, Korsfæstede Menneskehed. Moderen lukkede Bogen.
-Tak, sagde Moderen: saa kan jeg selv. Hun blev siddende endnu nogle Øjeblikke foran Lysene, før hun slog Eau de Cologne'n op i det store Vandfad for at bade sig. Da hun var klædt paa, sad hun atter foran Lysene. Hendes Blik faldt paa Tusindfrydbuketten, som Hans Excellence hver Dag til Middag lod lægge paa hendes Bord. Hun tog den i sin Haand.
Moderen saá paa Etuierne med alle Excellencens Ordner, som endnu stod paa Skrivebordet. -Der er mange, sagde hun. -Ja, sagde Hans Excellence og slog Etuierne ned i en Skuffe: -De har været gode for Forretningen. Da Moderen aabnede Døren til Dagligstuerne, raabte Hans Excellence: -Er Hans der? -Ja, svarede Jægermesteren. -Kom her ind.
Brødskiverne var saa store som et Landkort. Sognefogden var en tyk Mand, der havde Frakke til Brug ved Altergang og Marked i Augustenborg, men som ellers var i Skjorteærmer. Han sagde aldrig noget, men lo altid, saa hele hans Krop rystede. Moderen satte sig fortvivlet til Sylten. Men kom hun hjem fra en Sognefogedvisit, maatte hun altid have et Glas Rødvin til at skylle Fedtet ned med.
Hun havde set en Herre i Pels, der saá ind i Vognen og atter, hastigt, trak Hovedet bort. -Er han her? spurgte Marschalinden og vendte Hovedet raskt. -Aa nej, det er jo umuligt, sagde Moderen: han har jo skrevet idag. De sad lidt. Saa sagde Marschalinden: -Er det stadig det samme med Hans? -Det er vist snarere værre. Marschalinden nikkede: -Jeg havde jo hørt det, sagde hun med et Suk.
-Det véd da Degnens, sagde Moderen, og hun nikkede. Om Vintereftermiddagene gik Moderen med Børnene paa Besøg. Alle Børnene pludrede, mens de gik gennem Alléen, rundt omkring Moderen som en Fugleungeflok. Oppe ved Enden af Alléen boede Sognefogden. Fin og pæn og hvid laa Gaarden stor og bred, midt paa den hvide Mark, lukket med en grønmalet Port.
Det var egentlig hendes bedste Tid, saadan om Morgenen, medens Moderen sov og hun kunde sysle om, ganske stille, i sine egne Tanker: -Aa, der var nok at tænke paa ... der var jo altid det med Pengene og altid maatte det skjules ... Nu var Hans Oles Enke ogsaa død.
Da Moderen var ude af Døren, spurgte Anders hastig, og han rødmede derved: Fandt Du saa Minka? Hans saa vredt til ham: Ja, hun var paa Mosegaarden naturligvis; hvor skulde hun ellers være! Anders' Øjne lyste af Glæde: Aa Gudskelov da! sagde han. Derpaa vedblev han Jeg vilde ha' været ud i Aftes og ledt efter Jer; men Mor vilde ikke ha' det.
Dagens Ord
Andre Ser