Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Der kommer de Aar, da Tankernes Hær er et Ligtog kun. Der kommer de Aar, hvor og Længserne træt gaar til Blund. Faderen rørte sig ikke. Det var, som om han i det sorte Mørke stod som en sort Støtte. Der kommer de Aar, da Minderne selv bli'r en Spot. Der kommer de Aar, hvor vi lever ej mer døde vi blot Faderen lukkede Døren. Moderen fór sammen ved Lyden: -Hvem er det, spurgte hun.
-Gewiss giebt es schöne Weiber in Dänemark, plejede han at sige, sluttede Ministeren og bøjede sig for Hendes Naade, en Smule frem over Fru von Eichwald. Hendes Naade smilede. -Man smigrer saa let i Østrig, sagde hun, men hendes Øjne fulgte Moderen, der havde grebet i Excellencens Dør og følt, at den var laaset.
Moderen sad paa det samme Sted. Paa Gulvet, med Hovedet mod hendes Knæ, laa den ældste Dreng, mens Lysene slukkedes, et efter et, og Sølvets Glans blev mat. -Moder, sagde han, nu dør Juletræet. -Ja, min Dreng, sagde Moderen, og hendes dejlige Haand faldt bort fra hans Haar, ned i hendes Skød: -Nu dør det. Tine kom tilbage. Endnu brændte de sidste Lys. -Bring ham i Seng, sagde Moderen.
Det var Brevene fra Sekretæren, alle Moderens Ungdomsbreve fra hendes Moder igen og fra hendes Veninder og fra hendes Fader. De laa saa fint i Pakker, gulnede, sammenfoldede som i den Tid, man ikke brugte Konvoluter, med visnede Violer imellem, ombundne med Baand. Moderen elskede dem. Hun læste dem ikke. Men hun blev siddende med dem i sit Skød. Og hun fortalte.
-Dygtig er hun, sagde Moderen, da hun kom hjem, om Grevinden: -Men Herre du min Skaber, hvor er hun nedringet ... og hvad er det saa, hun viser? ... saadanne Køddynger viser man ikke en Gang frem for sit Spejl.... Ovre i Skolen begyndte de at synge. Gamle Degn sang for og Børnene svarede ham ihærdigt i mange Tonarter. Det var en Begravelsessalme. Herinde blev de ved at tale om Grevinde Danner.
Faderen sad i sin lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret og hun krøb op i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres store Kasser, under Glas. Moderen aabnede Døren: -Brandt, jeg venter med Maden. -Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa....
Og det var, som skød hun noget fra sig med sine dejlige Hænder. -At De gider høre paa alt det, sagde Tine. -Jo, for de ser saa morsomme ud, sagde Moderen, og hun gjorde Pigerne efter. Hun kunde gøre hvert eneste Menneske efter, der kom i Huset. Men de fleste Dage blev hun under Mørkningen i Dagligstuen. Der sang hun.
-Tine er forlibt, lo Moderen. "Den om Kærligheden" var en irsk Melodi. Ordene er fjerne og glemte. Kun Moderen sang dem. Maaske havde hun digtet dem selv. Hun sang: Skønt er Solens Lys, og fagert kan Maanens være, naar det en stille Nat gyder sig langt over en rindende Flod. Skønt er Solens Lys.
De sang alle med i Dampen og Osen, Pigerne og Børnene og Tine, men Moderen var allerede inde i Dagligstuen: -Tine Tine, raabte hun: lad nu dem. Hun var falden ned i Gyngestolen. Hun var bleven træt af alt det meget ingenting. Alle Dørene stod aabne, saa Kageosen trængte ind, Piskejernene gik og Ovndøren klaprede. -Aa, Tine, tag mig mine Breve, sagde Moderen.
Marschalinden vidste, der var Middag; hun skulde jo selv med: -Men hvad er det for en Middag? spurgte hun. -Jeg véd ikke, sagde Moderen, mens de satte sig tilbords: det er en Gallamiddag for Grev Eck, der skal rejse . . . Hvor er det nu, han skal hen? spurgte hun Faderen. -Han skal til Anhalt, sagde Faderen: i en dynastisk Sendelse. Der kom en ung Mand ind og bragte Koteletterne omkring.
Dagens Ord
Andre Ser