Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Hundrede Gange vendte hun sin gamle Portemonnæ. Der var Hul i, saa Pengene løb ud i hendes Lomme. Men tilsidst lagde hun Grankviste paa alle Juleborde, og saa saá det ud, som der var en Masse. Men nu var Kasserne kommet, og inde fra Sovekamret kunde Børnene høre, hvordan Tine masede for at faa dem op. Moderen selv havde ingen Ro: -Tine, Tine, se der...! Tine saá. -Tine, saa, nu gaar Fjælen.
Og mens hun saá paa dette døde Legeme, der havde været hæget med saa megen forgæves Omhu, rakte Johanne hun vidste ikke selv hvorfor Haanden knyttet op imod Himlen. Han blev vækket ved et Rusk og fløj op i Skræk og gned Øjnene; han troede, at Moderen var død igen.
-Skænk for, Stine, sagde Moderen. Jomfru Stine blev altid saa sørgmodig, naar hun havde drukket et Par Glas. -Og ogsaa for Børnene, sagde Moderen. Børnene fik Kirsebærvin, saa de blev helt øre.
-Ja, sagde hun og lukkede med ét sine Øjne: -Hvorfor skulde det vel blive anderledes? Begge tav ved Siden af hinanden, mens Vognen kørte frem gennem Gaderne, til den holdt og Marschalinden steg ud. Moderen blev siddende i Vognen. De tunge Laag faldt halvt ned mod hendes smerteligt stirrende Øjne. Fru Harriette kom tilbage og de kørte igen, da Moderen halvt raabte: -Dér er Hans.
-Sæt Dem her, Tine, sagde Moderen, og Tine satte sig, med Hovedet mod Klaverstolen, ved hendes Fødder. Moderens Fingre løb hen over Tangenterne: -Det er underligt, men det er, som jeg ikke kan taale at være glad mere end en Time ad Gangen. Løbene blev til et Forspil, og Moderen sang: Hvert et Barn, der fødtes, det fødtes kun til Nød. Og spirer der et Blad, det spirede kun til Død.
Men skønt Madam Henriksen altsaa saaledes baade af Navn og Gavn var Nummer ét paa Ejendommen, ansaas dog stiltiende Mand og Mand imellem hendes ældste Søn Hans for Ravnsholts nuværende og fremtidige Herre. Det var ogsaa altid ham, Moderen raadførte sig med angaaende Gaardens Drift og øvrige Forretninger.
-Saa tunge Skyerne dog var idag, Haglskyer, næsten som Tordenskyerne, naar de drev op over Haven hjemme. Moderen gyste et Nu ved den kolde Luft, mens hun hørte Arkadia rumstere med sine Redskaber inde i Faderens Værelse og slaa Vinduerne op med et Brag. Pludselig saá Moderen ud i Gaarden og over mod Kældervinduerne i Længen: Saa stak det ene og saa det andet Mandfolkeansigt op af Kældervinduet.
-Hvor hun græd, sagde Moderen, hvor hun græd naar man bare havde kunnet faa Sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den Sorg nærmere. ... Moderen og den ældste Dreng skulde op og se Sognefogdens Søn. Det var ligesom der ikke hørtes en Lyd i Huset. Hunden gøede ikke og Fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod Moderen og Drengen i Døren. Han havde en sort Frakke paa og han sukkede.
Og Brødrene de gik og tyv-stjal, saa Moderen med den store Sløv maatte værne om Stenkrukken med Brundejg.... Og skrællede de Mandler, stjal de, saa der blev ikke halvtreds af et Pund.... Det bankede paa Døren. Det var Huus. -Her kan ingen komme ind, sagde Katinka ved Døren. Om en Time ... Kom igen om en Time. Huus kom frem uden for Vinduet: De kan vente i Haven, sagde Katinka.
Dette var en meget ubehagelig Opdagelse, thi, som Kaptajnen vel vidste, vilde Hvalen nu forsvare sig med dobbelt Raseri, ikke alene for sin egen Skyld, men ogsaa for at beskærme sin "Lille" om man ellers kan bruge det Udtryk om en Kammerat paa i det mindste ti Alens Længde. Moderen var et usædvanlig stort Eksemplar af en Finhval, og maalte mindst fyrretyve Alen fra Hoved til Hale.
Dagens Ord
Andre Ser