United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Moderen havde vistnok ikke hørt det eller maaske ikke forstaaet hende og Marschalinden, der ved en eller anden Tankeforbindelse var kommen til at tænke paa Baron Brahes, sagde: -Det er dog frygteligt med Emmely, der er saa daarlig. -Hvem? Emmely Brahe ... Men har Onkel Hvide ikke sagt Dig det? -Nej, sagde Moderen og blev pludselig helt rød i sit Hoved.
Faderen tog Barnet, skar det op og sønderlemmede Liget for at finde Dødsaarsagen. Men han fandt intet, og de førte Barnets Lig ud. Men nu døde ogsaa Moderen, og atter tog Poulineq sin Kniv og skar hende op. Men saa kom Broderen til og sagde: „Lad mig søge!“ Fra hendes Strube borttog han et Stykke tørret Kød, og hun levede op igen.
Preben listede ind, hvor Moderen sad ved Sengen hos Emmely, der var hvid som det Hvide er hvidt, mens hendes Bryst gik højt: -Det gør saa ondt, aa, det gør saa ondt. -Ja, ja, lille Emmely. -Det gør saa ondt. -Ja, ja, rejs Dig lidt, hører Du, rejs Dig lidt... Den Syge forsøgte det, mens Preben greb om Fodendens Kant med begge sine Hænder.
Men bagefter bød Moderen Mandfolke-Marie en Snaps, og den maatte hun stikke ud, for nu var hun jo et rigtigt Mandfolk. Hvide Hus, du hvide Hus, som en jublende Skare kommer dine Minder kommer og samles om En.
Veninderne havde Fyrværkeri med, og de satte Blaalys og Grønlys i alle Buske, saa de var nær ved at stikke Ild i den ganske Have. Moderen holdt Svovlstikkerne til og klappede i Hænderne. Børnene saá til fra Barnekammeret i deres Natkjoler. -Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt, raabte Moderen. Fra alle Buske flammede det blaat og rødt og selv stod hun midt paa Plænen.
Og det sagde Søsteren saa til sin Moder. „Hvor mon han nu tænker at drage hen,“ sagde Moderen, „siden han vil have Kødoplag liggende til os?“ Og saa gik hun ud og afskar selv et Hoved; det var oven i Købet det største, hun havde søgt ud. Det fortælles, at Poulineq's Kone havde vendt sig mod en gammel Pebersvend. Ham levede hun hos, naar hendes Mand var paa Fangstrejser.
Moderen rejste sig og slog Gardinerne for Solen, saa der var halvmørkt i Stuen, da to Stiftsdamer kom ind, to Søstre, hvoraf den ældste havde været Hofdame hos Hendes kongelige Højhed Prinsesse Mariane og som tog Plads ved Bordet ved Siden af hinanden holdende sig meget ranke under deres Kapothatte, der var opbyggede paa deres Hoveder som Diademer.
Moderen havde nikket, som en Statue vilde, hvis den kunde bevæge sit Hoved. -Ja, det tror jeg, sagde Grevinden, inde i sin egen Tankegang.
Stella var forbavset over, hvor godt han læste uden at efterligne Skuespillerne fra igaar. Et Par Dage efter havde han lært en Scene udenad. Han sagde Replikkerne godt, men hans rundryggede Figur saá latterlig ud. Da Moderen lo, blev han purpurrød i Hovedet, bed sig i Læben og løb. Seks Uger efter blev Nina konfirmeret. Høg var meget eksalteret den Forsommer.
Den ene af Stiftsdamerne, af hvilke ingen havde forstaaet noget, sagde: -Kære I to, det er som jeg si'er saa tit til Charlotte Amalie, naar vi saadanne sidder for os selv og ser ud over vore Bekendte: Revner kommer der dog altid. Stiftsdamen udtalte e'et i Revner som et æ. Fru Schulin smilte og sagde: -Der er no'et i det. Hvad siger De? vendte hun sig til Moderen. Moderen fo'r sammen.
Dagens Ord