United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Pigebørnene« satte »den gamle« Studenterhuen paa, og Frøken Amalie sad paa Skødet hos »Støderen«: Det blev til »en lille Dans«, før Hr. Gravesen vidste af det. Der var aldrig Fred ved Gelænderne. -Gud, naar Amalie bare faar alle sine med, skingrede det fra anden Sal. -Hm, vi skal maaske ha' alle dine »Kirkesangere«, sekunderede Frøken Frederikke.
I de senere Aar, da ikke blot Studier og Forretninger, men ogsaa Familielivet lagde Beslag paa min Tid, kunde der gaa Uger, maaske endog Maaneder, hvori vi ikke saa hinanden; men glade vare vi altid ved at træffes og ligesom i gamle Dage meddele hinanden vore æsthetiske Betragtninger og føle os som gamle Venner. Hans Helbred var svagt.
Og den rare gamle Hertz, der blev saa bekymret han følte aabenbart Ansvar ved saaledes at have faaet os ud paa Eventyr. Ja, naar det er for sent, kan man sagtens angre. Jeg havde heller slet ikke tænkt paa, at jeg uden Tilladelse disponerede over din Pung, at du maaske ikke havde Penge nok hos dig og kom i Forlegenhed. Alt det var meget urigtigt.
Derpaa til Damen: "Frøkenen vil maaske tage Plads." Madammen raslede ufornødent længe med Kulkassen. Den Fremmede hviskede nogle Ord og satte sig paa Randen af en Puf, mens Hoff tændte Lysene paa Flygelet. Saa forsvandt endelig Værtinden. Der gik nogle Øjeblikke; den fremmede Dame vedblev at tie og slog ikke sit Slør op.
Men havde jeg gjort det, saa var han naturligvis bare bleven vred." "Det var han rimeligvis." "Ja men det er jo netop det underlige. Hvis jeg nu havde været hans Søster, saa vilde der ikke være noget i det. Men hvorfor skal man absolut kende hinanden i Forvejen for at gøre hinanden Nytte? Der er nu det med Hattene De synes maaske ikke en Gang, at det er rigtigt?"
Hun strakte sine Arme ud med en træt Bevægelse, der var patetisk og rørte mig. "De har vel kendt ham meget, meget længe?" sagde jeg blidt. "Maaske i fem Aar, men kun flygtigt indtil denne Sæson. For tidligere havde jeg travlt med andre. Jeg har leget med saa mange." Saa tog hun sig sammen. "Men Robert er den eneste, som aldrig har gjort Kur til mig.
Endnu værre gik det ham, da han meldte sig til Forstexamen. Og dog var han en fortrinlig Mathematiker. Hans "Elementær Plangeometri" roses, og som Mathematiker blev han optaget i Videnskabernes Selskab og nød stor Anseelse blandt Fagmændene. Tilsidst blev han Professor i Tysk ved Universitetet. Var det Forfængelighed, der saa tidt bragte denne glimrende Begavelse ud af Ligevægten? Maaske.
-Det er iforvejen haardt nok at være tjenende, sagde Faderen. Maaske gjorde Børnene sig i Anledning af det "haarde", i Stilhed adskillige kritiske Tanker: for i Hjemmet var der ingen, som regerede uden dem, der tjente. Tine fra Skolen, der var den sunde Fornuft, sagde, naar Moderen klagede: -Gud, skift ikke, sagde Tine: det er dog bedre at være i Lommerne paa de gamle.
Nej, han er paa Kontoret. Hør, kunde Du ikke underhaanden skaffe mig det at vide? Nej, Tante Karen, det kan jeg ikke ... Isidor vilde tro, at jeg var blevet vanvittig. Er det da sandt, at I aldrig taler sammen? Naa aa, det er maaske lidt overdrevent. Men da aldrig om den Slags Ting; de morer os ikke. Det maa da være frygteligt! Fru Rositta lo stille: Tror Du ...?
Nu maa vi blive i Butikken og #staa# op; saa kan man #synke# mere, det er sandt nok, men hvad nytter det, Pengene ruller, og lige tørstig er man. Den sølle, fattige Fisker-Wolle, han er skidt faren nu ... Den Tid kommer maaske, at vi nok maa købe vor Spiritus her inde i Butikken, men skal gaa udentil og drikke.
Dagens Ord