Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Lis, som er ved at give Baljen en sidste Omgang med Skrubberen, holder inde et Øjeblik og stryger nogle Haartjavser bort fra Panden med Albuen. Tag den selv. Jeg har begge Næverne fulde. Vi slukker bag os og gaar ind i Stuen igen. Vi sidder paa hver sin Side af Bordet. Længe har vi været tavse. Lis tager sit Sytøj frem, og jeg finder min Jagtjournal. Vi ser paa hinanden, hun smiler.
Mor til seks Børn. Mig behandler hun som det syvende. Det var nu ikke Meningen, at hun skulde have været med. Men hun kom listende hen under Aften. Vi sad og holdt Mørkning Lis og jeg, da Døren til Stuen pludselig blev lukket op. Men Gue Fader kom te vos, ravendes bælgmørkt ... Børn dov o sidd' saaen Time evter Time o se ing i de' bareste reneste sorte ... Goeavten, skue man vell ells sie.
Det knækker midt over mellem Fingrene paa ham. Naa, vil dutte me'. Han tager bedre fat. Den anden bøjer sig ligeledes indover. Tanten taler med dem om deres Familie. Onkelen spiser Kage med begge Arme paa Bordet. Jeg har Tid til at se mig omkring. Lis gaar efter mere Kaffe. Væggene hænger fulde af Billeder mest Følgeblade til Almanakker, og hist og her er kulørte Papirssole stukket ind bag dem.
Det er Duerne, det gælder. Vel er det forbudt at skyde dem nu for Ungernes Skyld; men man kan altid pille Hannerne ud. De er alene om Kurringen. Og jeg skal have Fest i min Hytte. Lis vil komme. Naar jeg nu blot faar den, jeg har kigget efter saa længe og een til ... Jeg skal skynde mig hjem og have skrubbet og skuret. Gulvet skal være hvidt, hvor hun skal sætte sine Fødder.
Saa spreder han Skjorten ud paa Græsset og tager sin Kofte paa. Høstkarlene er ude, Leerne synge, Klinten falder blandt Aks ... Herre se, jeg er rede. Stille sætter han sig ned. Vi staar hos ham. Han sidder og ser frem for sig, mens han bestandig mumler uforstaaelige Ord. Er du ikke sulten Isak? Lis retter paa Skjorten, saa Solen rigtig kan komme til at ramme den.
Ja, jæ kae jo liesaagodt sie jer de'. De' æ smens ekk fordi, de' skae være en Hemmelighed ... Hun trækker Ordene ud i det uendelige. Lis sidder lige ret op og ned. Jeg finder et Stykke Sukker til Hunden og rækker ham det. Jæ æ smens bleven forloven ... hæ ... ja ... Til Lykke! Til Lykke! Vi maa trykke Ane i Haanden. Hvem ... hvem ... er den heldige. Ja, hvem tror I? Vi maa ryste paa Hovederne.
Den stiger og synker som et Bryst, der er fyldt af en frydefuld Længsel favnes af Dagens Sollys. Natravnen Flakker os tæt forbi, graa som en Skygge, jagende Mølfugl, der lige har puppet sig ud ... Stille ... stille ... dens Vingeslag høres ikke ... Vore Hænder mødes et Kærtegn født af Øjeblikkets Stemning. Hvorfra ... Hvorhen ... Jeg ved det ikke. Ved blot, at jeg maa være god imod dig. Lis!
De har store blodsprængte Øjne af Jaget den lange Nat over dampende Enge og gennem rygende Moser. De spidse Ører, da jeg gaar forbi og ser ned imod mig. Regn og Sved staar i Em fra de gispende Sider. Lis kommer mig i Møde. Der er Sol i hendes Ansigt og Haar. Hendes Øjne tindrer af Lykke, da hun ser mig, og hun raaber ned imod mig. Og Raabet lyder fra Stamme til Stamme, det samme lykkelige Raab.
Og nu er det dem, der danser for ham. Solen brænder fra en skyløs Himmel. Her findes ingen anden Skygge end Græssets. Lis og jeg ligger i en Høstak, som Moseper har revet sammen til Vinterfoder for sin Ged. Vi har boret os ned og døser i sløv Ubevidsthed.
Vi kan høre den skubbe sig bedre til Rette. Dejligt at leve. Dejligt at holde af dig. Vore Hænder finder hinanden, og vi glider sammen Favn i Favn. Jeg elsker dig, Lis. Det er hen under Aften. Jeg gaar i Granskoven. Foran mig sniger en smal Sti sig bort i Mørket. Ud over den hænger brede Grene tunge af Regn. Sagte lister jeg mig fremad.
Dagens Ord
Andre Ser