Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. oktober 2025
Den lille Priorinde læste, om og om igjen. Og sart Rødme kom op i hendes Kinder, og hun smilede, mens hun læste, og med Haanden under Kinden drømte hun længe foran sin Søns Brev. De gamle Stiftsdamer blev aldrig trætte af at høre. -Det var Hofliv det! Le monde det! De slugte hvert Ord, og de standsede Læsningen ved hvert nyt Navn. -En Felsenburg? En Felsenburg. Hvem er det? Felsenburg?
Aa af en Gren, sagde hun. Hun slog Øinene op og smilede. Skælvende følte hun, at han fristedes af Grenens Mærke og umærkeligt bøiede hun Kinden frem. Som han kyssede. Ellen opsøgte Sindsbevægelser; hendes Voldsomhed kendte ikke mere Maal. En Dag red hun med Carl gennem Dyrehaven. Vinden løste hendes Slør, saa det lagde sig halvt om Carl Urnes Hals. -Jeg beholder det, sagde han.
Hvad er der med lille Vilde? spurgte han og gjorde Røsten kælen. Lidt Hovedpine ... Aa Herregud! han bøjede sig og kyssede hende paa Kinden, som hun hurtig vendte til. Og saa din Hidsighed! sagde hun med mat Stemme Den gør mig altid saa nervøs. Du raaber saa højt! Jeg blev arrig paa den Torsk! bruste han op. Ja, ja, ja! ... Men tror du ikke ogsaa, at Niels har for meget om Ørerne?
"Behageligheden er jo forskellig. Men det er underligt, at man saa tidt ikke kan gøre Folk Tjenester, fordi de vilde blive fornærmede, hvis man prøvede paa det. Jeg saa forleden Dag en Herre i en Sporvogn. Det var en meget pæn Herre, men han havde saadan en frygtelig Vorte paa Kinden. Jeg ved godt, hvordan man kan blive af med saadan en, og jeg kunde jo altsaa godt have sagt det til ham.
Naa, sagde han: I har naturligvis været her en Time. Han kyssede Fru von Eichbaum paa Kinden og gav hende en lille Rejseflakon med Eau de Cologne, udstyret med Ruslæder: Værs'go, sagde han. Karls Penge slog i den sidste Tid saa mærkelig godt til og egentlig var han jo opmærksom af Naturen. Han hilste rundt paa de andre, og Fru Mourier sagde smilende: -Det var en opmærksom Søn.
Og Charlotte og Minka fôr leende forbi i Kanen: Du holder Dig altid saa alene, lille Sofie, sagde Fru Uldahl og strøg Datteren ned over Kinden. Det véd Mor, jeg holder mest af ... sagde Sofie, og hendes Øjne fyldtes med Taarer. Solen var gaaet ned, og Mørket faldt paa. Et Par af Karlene havde lavet Begfakler, som de tændte og jog af Sted med henover Isen.
Gamle Doktor Fangel, der i Stilhed vidskede et Par Taarer vaek fra Kinden, sagde til sin Sidemand, Landmaaleren: -Det er dem , som skal do, du.
Mikkel var bleven opmærksom, han sad med Hænderne under Kinden og med Albuerne paa Bordet, Lyset brændte lige for hans Ansigt; Axel bøjede sig frem og fortalte: Den skal findes et Sted midt i Jylland, andet ved jeg ikke, jeg har aldrig villet vise nogen Papiret. Det er en stor Skat, jeg tænker dagligt paa den, men det har ingen Hast, da jeg er sikker nok i min Sag.
"Forbandede Dyr," raabte Negoro. Han greb Kammeratens Bøsse, kastede den til Kinden og gav Ild i det Øjeblik, Dyret var i Spring imod ham. Et Smærtenshyl lød, og Hunden sank om i Sivene. De to Venner forsvandt ind i Skoven, paa Vej imod Coanza. Afsted igen. Afrika! Afrika! genlød det atter og atter i Dicks Tanker Natten efter den frygtelige Opdagelse af Harris Forræderi.
Ogsaa Isidor sukkede: Hvad er det da ...? Den gamle Dame stirrede fortabt hen for sig; hendes Hænder laa nu i hendes Skød, og Tommelfingrene boltrede sig i nervøs og rasende Fart omkring hinanden: Det er mit Salighedshaab ... brast det ud af hende. Men Herregud, lille Mor, lo Herredsfuldmægtigen og klappede hende paa Kinden Du kan da begribe, at St.
Dagens Ord
Andre Ser