Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
I flere Dage havde disse Kanibaler iagttaget Baaden og set at den gemte Mennesker; de havde fulgt den lige til Faldet, hvor de vidste at den maatte søge til Land paa den ene eller anden Bred, og de hvide vilde da være deres sikre Bytte. De flaaede Græsset af Baadens Tag, men stor var deres Skuffelse da de saa, at hele Byttet var en sølle Dreng. De hylede af Raseri.
I saa Tilfælde vilde de naturligvis mistænke os for et Forsøg paa at overliste dem, og de kunde saa komme, naar det skulde være. Solen sank lavere og lavere ned bag Højen, til den til sidst helt forsvandt. Klipperne kastede lange Skygger over Vandet, Aftenvinden blæste op og hylede mellem Klipperne, men endnu var der intet Spor af Ryttere paa den modsatte Bred.
Harmonikaerne hylede og Soldaterne trampede Takt. -Det var jo en Synd at si' Nej, sagde Sofie til Gusta, hun floj afsted igen. Ude i Gaarden horte man gennem et aabnet Vindue Lovenhjelms Klaver. Tine gik og tog ud i Dagligstuen, og Tinka og Gusta kom op og hjalp. Officererne var forst nu som rigtig vaagnede; Dorene stod aabne mellem alle Stuer; Latter og Stoj lod fra Rum til Rum.
Kaptajnen lod nu sætte en Baad ud, og i det samme viste der sig en stor, sort Hund ved Vragets Skanseklædning; den gøede og hylede fortvivlet over imod Skibet, Sprang et Øjeblik omkring, som vilde den springe i Vandet, men stod saa atter stille og udstødte igen de mest rasende Hyl, som man næsten kunde tro fremkaldtes af et eller andet ombord paa "Pilgrim". Mærkeligt nok stod netop samtidigt Negoro ene ved Agterstavnen, der var nærmest Vraget, og stirrede ivrigt over paa det rasende Dyr.
Han kom til sig selv igen, sprang op og fo'r ned ad Gaden, idet han hylede; "Kueidzu! Kueidzu!" saa højt, han kunde, i Haab om at faa Pøblen til Hjælp. Før han var af Syne, knælede jeg ned ved Siden af den unge Pige. Hun var bevidstløs. Hendes Ansigt var ligblegt. Jeg saa, at den venstre Skulder var fuld af Blod. Saa undersøgte jeg den gamle Mand.
Det var Midnat, da jeg red ind i Hof, men hvert eneste Vindue var oplyst, hvad der i dette søvnige Land var tilstrækkeligt til at vise mig, i hvilken Ophidselse Befolkningen befandt sig. Man hylede og skreg, da jeg sprængte gennem de menneskefyldte Gader, og en Gang fo'r en Sten syngende forbi mit Øre, men jeg fortsatte roligt min Vej, indtil jeg naaede Slottet.
Men alle Mændene hylede og skreg af Begejstring, og alle de andre Piger smilte. Og idet han holdt Pigen fast med sin ene store Lab, svang han den anden i Luften og saa sig triumferende rundt i Kredsen. Nu havde han gjort det. Nu havde han fundet det. Nu, nu. Nu havde han erobret sig sin Plads og sin Pige. Og medens Tilskuerne jublede, bøjede han sig ned for atter at kysse Pigen.
Aarerne stod spændt og svulne paa hans Pande, hans Ansigt dirrede, hans Mund savlede, og Stemmen skælvede, saa han knap kunde faa Ordene frem. "Gaa, gaa," skreg han. Og uvilkaarlig veg Præsten tilbage. "Gaa, gaa," hylede han. Det var, som skulde han styrte om i Krampe. Da vendte Præsten sig og gik skamfuld bort.
Og naar det blev Dag, han sprang af Fjerene som en Dreng, maatte straks til Vinduet i den bare Skjorte og se ud, saa ind i Stuen og have fat i Hornet blæse, saa alle Hundene hylede, og hans gamle Kone, der laa med en Uldstrømpe om Hovedet af Tandværk, maatte humpe ud i Køkkenet og sætte Kedelen over til Kaffe for ikke helt at gaa til af Støj.
Men da Thomas saa Præstens Ryg, var det ham, som en sort Mur taarnede sig op foran ham og spærrede hele Verden. Og han strakte Næven ud og truede den i afmægtig Rasen. "Svin," hylede han. Og han blev ved: "Svin, Svin." Saa brast det for ham, han knækkede sammen og sank ned ved Væggen.
Dagens Ord
Andre Ser