Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Emmanuelo de las Foresas drejede kort om og gik, Charlot fulgte efter, han hulkede ned ad Trappen. Hele Orkestret havde staaet deroppe. Fru de las Foresas fik laant en Kjole paa fjerde Sal, og Hr. Charlot Dupont kørte tilbage til Koncerten. Hr. Emmanuelo de las Foresas fulgte ikke sin Søn tilbage. Hr. Emmanuelo de las Foresas var virkelig træt af alle disse Folk uden Levemaade. Hr.
-Aa Gud, aa Gud, aa Jesus, Gud, hulkede Madam Bolling. -Hent Tinka, sagde Tine aandelos, folgende Faderen, der lob ud og ind, ud og ind. -Ja, aa ja, Madam Bolling lob uden Sans. -Lygten, Lygten, skreg den Syge. -Ja, Fa'er, Ja. Tine fik den frem og taendt. Tinka kom: Han vil op i Taarnet, sagde Tine hviskende og hurtig, hold dig til mig, hold dig til mig og pas paa.
Det var en Dranker, som var her for tredje Gang. Han laa kun og knugede Hænderne: -Jo, det er mig, sagde han saa og blev ved at knuge Hænderne, saa Knoerne blev hvide. Og mens han saá hende op i hendes Ansigt og Armene faldt tilbage langs hans Sider, sagde han det Blik maa En have, der korsfæstes : -Jeg kan ikke andet. Ida lænede sig til Sengens Stolpe. Stille og uden Lyd hulkede hun fortvivlet.
Taarerne stormede ham ud af Øjnene, og han hulkede og klagede som et Menneske, der er blevet frelst fra en overhængende Ulykke, men endnu ikke ret er kommet til sig selv efter Skrækken. Og Minka laa bleg og stille og gav sig hen under hans Kærtegns Styrke. Af og til gik der en vellystig Gysen igennem hende, og da smilede hun og bad: Mere! Mere! ... Og han kyssede hende igen og igen og igen ...
-Hva' ... Karlsen saa paa mig og trak mig ind paa Kontoret. -Karlsen, sagde jeg, hvor er Fa'er? Karlsen svarede ikke. Han vred de foldede Hænder og svarede ikke. -Karlsen hvor er han? Er Fader død? Jeg sagde det sagte, uden Lyd. Naar? Og i samme Nu greb jeg Karlsen i Skulderen: Karlsen, Pengene er der noget falsk.... Og Karlsen kastede sig ned foran Fa'ers Pult og hulkede fortvivlet.
Den lille Kone løftede Ansigtet op: Ja, sagde hun, nu rejser du.... -Og du var saa god ved mig ... Hun hulkede og lagde igen Hovedet ned over Syæsken. Saa god ved mig ... Jeg som altid gaar i #dette# her.... -Altid.... Katinka var rørt; hun knælede ned paa Gulvet foran den lille Kone og tog hendes Hænder: Men, Marie, sagde hun, det bli'r jo anderledes.
Hendes Suk klang i Nordenvinden. Hun anraabte sine Børn om Hjælp. Vilde de blot komme! Aa, denne frygtelige Sang og disse rungende Stemmer! Hvad betød nu jeg, Frankrig, Kejseren? De sang ikke mere, disse Mennesker, de hylede. De var sprungne op paa Borde og Stole. Snart hulkede hele Forsamlingen, og Taarerne løb ned ad Kinderne paa dem.
Han aabnede Døren, og Baron Brahe, der sad paa en Stol, vendte sit Ansigt, der var ophovnet af Graad han, der ikke var vant til at græde om mod Excellencen: -Tak, sagde han og rejste sig. Baronessen kom løbende og slog sine Arme om Excellencens Hals: -Aa, Onkel Hvide, aa. Onkel Hvide, hulkede hun. Hans Excellence løsnede hendes Arm fra sin Hals: -I henter mig sent, sagde han.
Og da han nu saa, det var en lys Nat, begreb han som i et Syn sin Vaande. Han led overordentlig. Knæet smærtede i Takt, som var det et Væsen, der havde sat sit Overfald i System. Han var alene, han hulkede hjærteligt. Og han laa vaagen hele den lyse Nat, blev sygere og sygere.
Jomfruen, der vel ikke forstod, bøjede Hovedet, saa Tyrolerhatten skjulte hendes Ansigt: -Det er en Skændsel, det er en Skændsel, hulkede hun og dukkede sig forover. Excellencen blev ved at le: -Det er en Appetit, sagde han, og en Appetit kan være saa stærk, at ogsaa den bliver et Levebrød.
Dagens Ord
Andre Ser