Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Jeg skimtede gennem Halvmørket en mager, sammenfalden Skikkelse, der sad paa Hug; de knoglede Ben var krummede, og et Par indfaldne Kinder hvilede paa Knæskallerne. Hun havde vist siddet der saa længe, at hun ikke længere kunde strække Ryg og Ben. Hendes hudløse Øjne lyste røde af Betændelse. „Ej kender du ikke hende?“ svarede man forbavset. „Næh!“ „Det er jo Jomfru Maria!“ sagde en og fniste.
Ellen tog først Kikkerten bort og som om hun slet ikke havde hørt noget, sagde hun aandsfraværende: -Hvilken? Taler De og Grev Urne nu om Mytologi? Men saa fik Fyrstinden pludselig Øie paa en Veninde i den anden Avant-scéne-Loge, og hun maatte absolut over at tale med hende. Grev Urne kom ind og fulgte hende over. Ellen følte det som en Lettelse, da hun var gaaet.
Saa rejste Frederikke sig og løb hen til Tyrk, der laa i sin Kurv bag Komfuret han var en stor, hvid- og brun-plettet St. Bernhardshund med et Par dybt melankolske Øjne. Saa her ligger Paschaen og breder sig! sagde hun Skammer han sig ikke? Alle Damerne er allerede gaaet til Bords! Tyrk hævede Hovedet og saa paa hende med et døende Blik og slikkede hendes Haand.
Der var netop kommet Fremmede fra Byen ganske uventet. Fru Herding var henrykt over at kunne hjælpe hende. Næste Gang, hun kom, var Manden med. Hr. Birger var høj, mager og sortsmudset forsoren, klædt i en flunkende, lys Sommerdragt, der gjorde et færdigkøbt Indtryk, og bar Turistsko og Gamascher. Fruen var denne Gang i mørkegrønt Fløjl.
Hun er det , de kalder en Munstrum , forklarede den anden kyndig saadan en, Gud skikker vos i hans Vrede. Og Maren Ørentvist supplerede: Hun kan jo hverken se, eller høre, eller gaa, eller krybe, kan hun ikke! Nej, indrømmede Marie det kan hun ikke. Men hun har hele Sanselivet paa Følelsen , har hun. I skulde se hende kende baade mig og hendes Far, saasnart vi bare trine ind i Stuen.
Du maa takke din Gud til, at jeg vilde ha' dig og din Datter, som sad der og aad tørt Brød af din Moders Naade! Og her lever du som en Dronning, gør du, som en Dronning. Og din Datter som en Prinsesse. Men hende har du ogsaa lært at grine af mig. Jeg har godt set det. Jeg har set det mange Gange! Og jeg holder Lærerinde til hende, som om hun var mit eget Barn. Men det er Takken, jeg har!
Fru Line traadte lidt efter ind; og Degnekonen brast paa ny i Graad. Men førend Fruen endnu kunde faa sagt et Trøstens Ord, blev Døren til Gaarden revet op, og Minka fra Mosen kom farende ind forfulgt af Frøken Charlotte. Begge lo og støjede de, saa det klang i Køkkenet: Hjælp! Hjælp! raabte Minka og vilde søge Beskyttelse hos Fru Line. Stop hende!
Dels fordi han var fuldstændig elleskudt i sin fine Hjertenskær, i hendes Klæder og hendes hvide Hud, og af den Grund søgte at være hende tilpas paa alle Maader.
Det Skjær af Tungsind, der fra først af havde hvilet over hende, veg mer og mer for barnlig aaben Munterhed, og at det endnu holdt sig i Baggrunden af Sjælen, kunde snart kun anes af de fremmedartede Reflexer, der af og til faldt over hendes lyseste Stemninger. Jeg kunde, uden at være altfor ubeskeden, tilskrive mig selv Andel i denne Forandring.
-I Hus, i Hus, raabte Schrøder, som havde Karl Eichbaum paa Skødet. Men Frøken Rosenfeld havde taget en Badehætte paa og stod midt paa Plænen og fangede Regnen i Hænderne. -Gaa i Hus, raabte Konferensraaden til hende, og leende, med bøjet Ryg, løb hun ind under Glastaget. -Her, sagde Frøken Adlerberg og fangede hende.
Dagens Ord
Andre Ser