United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, svarede jeg, og det er netop i den Anledning, at jeg har en lidt underlig Anmodning til Dem om at lade, som om De slet ikke kjender noget til mig jeg mener, som om De aldrig har truffet mig. Det kan jeg gjerne men hvorfor egentlig? Jeg fortalte hende, hvad der var passeret. Hun lo: Er De altid saa distrait? Slet ikke.
"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om." Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.
Og Otto Heinrich standsede midt i en Vise og rakte hende begge sine Hænder: -Mor, sagde han, hvem ser du paa? -Et Søskendepar! sagde de gamle Damer, og fem-seks Kapper trængtes sammen i Vinduet bag Blomsterpotterne naar Moder og Søn spaserede sammen langs de snedækte Gange i Haven. Som et Par Søskende saa de ud. Lidt ind i Januar var Løjtnant v. Waldecks Permission udløben, og han rejste.
Mathilde havde én Fornøjelse: at løbe hen til Skovkilden bag Maries Ryg og sætte sig i det vaade Bassin og lade sig gennembløde, den fine Kjole og Mamelukkerne, saa hun blev gennemvaad lige ind til Popoen.... Der sad hun saa, med sammenknebne Læber, og strittede, til Pigen kom og rev hende væk.... Hjemme betog siden Generalinden hende den Slags abnorme Lyster....
En falden Engel var hun, ja et Menneske. Hendes Bryn var vokset sammen mellem Øjnene, Tusmørket havde signet hende i Panden med en flyvende Flagermus. Le kunde Lucie slet ikke, kun grine glædeløst som et umælende, der venligt og advarende viser Tænder.
Nysgerrig var Kroblingen hoppet ud til sin Sten ved Vejen. Tine blev ved at staa med Gyldenlakkerne i sine Fingre: aa, den Jamren, der lod. Og der rullede Vogn paa Vogn forbi. Ane kom frem bag hende med de to paa Armen: -Ja, ja aa, ja de faar deres Kors nu; de vil faa deres Kors nu! Ih, nej, ih nej, se. Herre Gud, se, saa Blodet dripper.... Tine saa dem Vogn paa Vogn.
Hun havde sagt ham Farvel. Hun havde set hans Ansigt, sørgmodigt og blegt, mens han bøjede sig hastigt ned over hende. Hun havde følt hans Haandtryk, krampagtigt, saa det smertede, og hørt Bais: -Djø's, Huus, vi ses. Og hastigt, mens hun tvang sig til at le ad noget, hun ikke havde hørt, gav hun Haanden rundt til alle; og Agnes tog hende om Livet og løb med hende op til Havelaagen
Ellers var det Latin og Græsk ak Gud, ja, han var virkelig meget lærd .... Minna har ogsaa gode Kundskaber det er ganske anderledes end i min Tid overhovedet Ungdommen! Men vil De ikke tage Plads, De maa dog endelig sætte Dem ned. Jeg rykkede en Stol hen til Bordet, og da jeg saae, at hun tænkte paa at byde mig Noget, skyndte jeg mig at komme hende i Forkjøbet.
I Timevis kunde hun sidde inde i sit Kabinet i en Gyngestol og stirre ud i Luften og vugge sig blidt frem og tilbage med den ene Fodspids mod Gulvet. Men dog var det ikke saadan, at det var en «indre Lykke», som man kalder det, der opfyldte hende og gjorde hende tavs og drømmende.
Jeg finder en Rede en lille Hulning i Jorden polstret med en Smule Græs. Der ligger to brunspættede Æg ved Siden af hinanden. De er varme, og det ene er plettet af Blod. Maaske har vi lige jaget Hunnen bort, eller maaske er det Sulten, som har drevet hende. Jeg stjæler et. Det er den første Rede, jeg har fundet i Aar. Jeg knækker det mod Bøsseløbet.
Dagens Ord