United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Benene strammedes og spændtes, som skulde de stemme imod en uhyre Vægt, og to store Hænder greb krampagtigt i Modstanderens Kød som to Rovdyr, der bed sig fast. Og pludselig vaklede begge de to overstærke Mænd. De svajede et Øjeblik frem og tilbage saa laa de paa Jorden, rullende deres Kødmasser sammen til et eneste Bundt af svulmende Lemmer, af Tyrenakker og sitrende Muskler og strittende Ben ...

Det er Købmand Nielsen, der forhører, om vi kan hente de Oliekager i Morgen ...? Nej, sagde den Gamle i Morgen skal vi køre Roer hjem. Godsejeren vilde bevise ham en Tjeneste, sa'e han ... Saa e? Sig, at vi skal komme paa Fredag ... Og ring af! Jo ... Hvem er saa det ? spurgte han og greb fat i et af de andre Pigebørn. Frederikke ... Tuder Du ogsaa? Næi ... Onkel bliver nok rask igen. Sludder!

Med den Lysblaaøiede dandsede jeg de Dandse, som jeg havde bedt hende om, og med den Lysblaaøiede dandsede jeg de Dandse, som jeg ikke havde bedt hende om, og kom der Andre, som gjorde deres Fordringer gjældende, saa sagde jeg, at hun havde tidligere lovet Dandsen til mig, og hun ja hun sagde, at hun kunde ikke rigtig huske, hvem hun havde lovet den, og jeg greb hendes Haand, og jeg førte hende ind i Dandsen, fulgt af vrede Blik og knubbede Ord o jeg morede mig mageløst den Aften!

Lige fra Stengrotterne til frem under Kandelabrerne, hvis Prismer lyste, var det kun ét vandrende, mudrende Myldr; og indefra, hvor man over Stimlen saa' Dirigenten med det hvide Bryst som en stor Dukke, søgte de forvildede Polkatakter ud over Hovederne, hvor unge Piger greb dem i Flugten og nynnede. Berg og Lange havde kæmpet sig frem gennem Stimlen til Divanens Trappe.

Hvor de muntrede sig derinde ... Det maatte være Svendsen, der sang.... Katinka lyttede efter Stemmerne i sin Krog og saa' efter Marie, der gik gennem de oplyste Døre med Glas og Flasker.... Saadan vilde det ogsaa være, naar hun en Gang var borte og glemt.... -Marie, sagde hun. Hun forsøgte at rejse sig og gaa men hun greb til Væggen og kunde ikke.

De kan da nok tænke, at jeg er meget glad over al den Godhed, De viser mig." Jeg greb hendes Haand. Hun rødmede lidt og slog Øjnene ned. "Det glædede mig meget, at vi kunde optage Dem her i Huset; jeg forsikrer Dem, min Svoger og min Søster var meget ivrige for at gøre det, da de hørte, hvilken Tjeneste De har gjort mig. Men jeg maa sige Dem noget, Hr. Bruce.

Jeg overveiede, om der i saa Fald var Sandsynlighed for, at han vilde knække Halsen, jeg udmalede mig Minnas Forfærdelse, Folks Sammenstimlen, hvorledes Politibetjenten greb mig Og imidlertid stod den intet-anende Mand og udbredte sig i Lovtaler over den Byskjønhed, der udbredte sig foran os.

Han standsede foran Butikkerne og tvang sig til at læse Priserne paa de latterligste Ting, studere Plakater om Udsalg, Opslag om hjemkomne Varer; han blev ved at læse, indtil han greb sig i mekanisk at gentage et Ord eller et Tal, som Læberne fremførte, men hans Tanter var langt borte saa gik han videre og begyndte forfra.

Jeg strakte naturligvis uvilkaarligt Hænderne ud, men saa greb han mig om Haandledet." I nogle Minutter talte Nikola ikke; han gik op og ned i Værelset som en Tiger i sit Bur. "Det vil bringe os i en slem Forlegenhed," sagde han tilsidst, "og en eneste Fejltagelse vil ødelægge det hele.

Og stakaandet sagde Priorinden igen: De tilbød mig Penge.... Frøken von Salzen blev ved at ligge med lukkede Øjne Jeg har dem ikke, sagde hun. -Har ikke? Priorinden greb om hendes Arm. Og hjælpeløst, saa stille, saa der knap var en Lyd. mens to smaa Gammelkone-Taarer trillede frem under de lukkede Øjenlaag, hviskede Frøken von Salzen: -Han har jo faaet dem ... Det var #det,# jeg rejste om....