Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
I Døren vendte han sig halvt og sagde barsk for at skjule sin Bevægelse: -Aa Drengen er forrykt, raabte han og gik. Professorinden blev siddende ved Boghylden. Taarerne var begyndt at løbe hende ned ad Kinderne, og hun standsede dem ikke. Hun græd stille, uden at tænke paa, at Berg var en fremmed, der saa hendes Graad.
Min Datter har som Arv fra sin Moder maaske ogsaa fra mig betydelige Fortrin, der giver hende Ret til at stræbe langt højere end til en theologisk Kandidat af Deres Art.« »Saa? Ja, det har jeg desværre ikke haft Anelse om.« »Men nu har De det altsaa! Vil De blive her, maa De betragte min Datter som fremmed, saaledes som hun i Fremtiden vil betragte Dem!« »Har hun sagt det?«
Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst at spille, og Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og naar hun havde slaaet sin Vifte sammen og lagt den fra sig, begyndte at spille al denne mærkelige Musik.
Inden en halv Time kunde han selv raade for sine Kort uden fremmed Hjælp, og som Lykken altid hjælper Begynderen, saaledes vandt Skolelæreren som oftest, medens Corpus Juris og jeg sadde i Uheld, hvilket ikke gjorde ham saa lidt kry, medens vi to Andre bleve mere ivrige. Nu kastede Corpus Juris de to sorte Esser frem. »Hvad betyder det?« spurgte Skolelæreren.
Jeg var tilmode, som lukkede vi for et Lig derinde. -Men er du ikke træt, min Ven, af at høre paa mig? Vi har Skam hver og en selv saa meget at tænke paa, at det er lidt meget at bebyrde en fremmed med saadan en Ladning uvedkommende Jammer -Aa, nej, jeg træt hvor vil du hen? Jeg har dog lidt Hjerte i Livet.
Men jeg skal være for Carl alt, hvad jeg kan. Greven tog hendes Haand: Det ved jeg, sagde han. Det ved jeg, Ellen, at Du vil. Han talte meget om det ønskelige i, at Sønnen kom hjem for at lære alle Forhold her at kende. Han skulde dog en Gang i Tiden ... og han maatte naturligvis være noget fremmed for alt, opdraget som han var i Brüssel-Pensionen men det havde været hans Moders Ønske ...
Hun lukkede en Dør op, og de kom ind i et stort Rum, hvor der var mange Lys og stor Staahej, Klaus spærrede Øjnene op, og han fik Fingrene i Munden: saadan noget nogle løb nøgne omkring og sprang op ad hinanden, og én laa paa Gulvet og sprællede med Benene. De havde Guld om Livet. Faderens Arm kom tøvende ned om hans Skulder. De stod fremmed, trykkede ind til hinanden.
Atter slog hans Øjne ned i hendes. Han smilede igen, og hun slog Øjnene ned som før. Hun følte, det var galt, at hun gik der og kikkede paa et fremmed Mandfolk, og hun lovede sig selv, at hun ikke vilde gøre det oftere. Men mens hun gik og rodfæstede denne Beslutning, slog Øjnene atter ned i hendes. Og denne Gang kom det saa pludseligt, at hun rødmede ved det.
-Bliv ikke forskrækket, mine Damer og Herrer, sagde paa én Gang en fremmed Stemme, og alle vendte sig: Spenner var med en Herre dukket frem i en Kulissedør: Det er kun mig, sagde Konferentsraad Hein og traadte frem; lad Dem ikke forstyrre.
Dagens Ord
Andre Ser