Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Over alt hvor han drog hen, tænktes han at være ledsaget af en Skare rasende Nymfer, de saakaldte Mainader, og af de kaade mandlige Satyrer med deres Høvding, den gamle Silen. =Dionysos trænger ind i Grækenland.= Den dionysiske Ekstase var oprindeligt noget ret fremmed for Hellenerne. Homer kender den dog allerede; men Dionysos er hos ham endnu ikke Medlem af Gudefamilien paa Olympen.
Vistnok maatte vi tilskrive Søndagen endeel af den almindelige Reenlighed og Nethed, vi mødte, men man følte dog, at den artige, velopdragne Tone ikke heller om Hverdagene var nogen fremmed Gjæst paa Stedet.
Ved Ankomsten til en fremmed Fæstning sender man altid en Officeer iland for at melde, at man agter at salutere, dersom Saluten kan ventes besvaret med samme Antal Skud.
"Ja," William rejste sig ogsaa, holdt nogle Sekunder ved Bordpladen ... Saa smilede han: "Det gaar altid saadan, man tænker ikke paa det nærmeste," sagde han. "Vist saa, vist saa," Etatsraaden gik et Par Skridt frem i Stuen. "Naturligvis! jeg hjalp saa gerne .... men det maa ikke være behageligt, vilde vist være saarende for Dem at tage Hjælp af en Fremmed."
Og hvor jeg grinede, for i det samme raaber der et Kvindfolk derindefra, saadan paa rigtig ægte Toldbodtøse-Københavnsk: »Hold Kæft, dit gamle Fjols!« Ja, egentlig brugte hun et meget værre Ord, som jeg ikke er Mand for at tage i min Mund lige over for et fremmed Menneske som Dem. Straks var jeg med paa Situationen. Det var altsaa #den# Slags Fremmede, han havde ombord.
Men heller ikke noget saadant kunde jeg see, tværtimod Alt, hvad jeg saae, syntes mig at være saa fremmed, saa ubekjendt. Der stod f. Ex. to høje Bøgetræer inde paa Marken, dem kunde jeg slet ikke huske at have seet før. Jeg begyndte at frygte for at være kjørt feil, skjøndt jeg ikke kunde begribe, hvorledes det var muligt, da Landeveien fra Roskilde til Nøddebo var snorlige.
"De kender det Ønske eller jeg skulde snarere sige, den Befaling, som min Tante efterlod sig," sagde han "i Virkeligheden siger hun, at hun altid har opdraget Dem med den Tanke. Det er kedeligt at diskutere den Sag med en Fremmed, men maaske gør vi bedst i at faa det overstaaet saa snart som muligt, da det er derfor, jeg er kommet hertil i Dag.
Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den "charmante Overgang"; I giør mig jo heelt rød i Hovedet med Eders Komplimenter. Claus . "Hr. Kammerjunker!" Hvorfor taler I mig saa fremmed til? Abigael . Er I da ikke Hans Majestæts Kammerjunker? Claus . Ganske vist har Hs.
"Deres Søstre har vi tænkt at anbringe i en Præstegaard," sagde han. "Mine Søstre vil jo intet komme til at mangle?" han stod stadig ved Ilden, og der var saadan noget underlig fremmed i hans Stemme. "Gud bevar'es, og Hævningen stiger jo stadig." William lukkede Kakkelovnsdøren.
Han er ikke Præst, men en fremmed Djævel, der lod mig fange og sende bort, medens han indtog min Plads." "Hvorledes kommer du da her?" spurgte den anden. "Jeg undslap," sagde Manden, "fra dem, som han havde betalt for at passe paa mig, og drog til Tientsin og derfra til Peking, og saaledes er jeg her."
Dagens Ord
Andre Ser