Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Hvordan staar han i den sidste Tid? -Min Herre, han staar, som han havde gjort i Bukserne. Hr. Theodor Franz gik. Hr. Theodor Franz sagde virkelig de ubehageligste Ord til Hr. Emmanuelo de las Foresas. Charlot fik lidt Sjatklap fra Højden. -Ind ind, raabte Hr. de las Foresas Ind ... -Smil, smil for den lede Satan. Hr. Emmanuelo de las Foresas bandede saa slemt i den sidste Tid.
Helst vilde de alle i Lag med ham, og han saá dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink, det mindste Skub hen mod Væggen i Gangene, et Knib i Armene ingenting. Aldeles som de slet ikke var Fruentimmer. Saadan var han; det var dog irriterende. Franz bemærkede dem slet ikke.
Efter Bordet, ved Kaffen, kunde en Herre, naar han fik tændt, vende sig til sin Kone, sin Søster: -Pokkers smuk Karl, sagde han. Franz hørte det. Og hun løftede Blikket og saá paa ham som paa et Stativ og sagde: -Aa ja paa en Buk. Saadan gik Dag efter Dag. Han tænkte slet ingenting uden det. Han stjal som en Tyv flygtige Berøringer; de mærkede det slet ikke.
-Naa ta'er vi Diner'en, sagde han og vendte sig: Hm hm og han lo det var en sand Ganymed, sagde han. Aa hva' Kelner to Diners ... -Vel ... Franz gik et Par Skridt. Saa sagde Damen og ikke just sagte: -Hans Skjortebryst var renest, Du ...
Theodor Franz forstod at skrive aabne Breve. Det var hans Specialitet. Han havde haft sin allerstørste Sukces med et aabent Brev. Det var med Miss Tisbyrs, da han i et Brev til Publikum frabad sig Applaus ved en Kirkekoncert for at skaane Miss Tisbyrs' Finfølelse. Hr. Theodor Franz skrev, at Hr.
Theodor Franz skændtes altid om Morgenen. Charlot rullede sig sammen som en Bylt i et Hjørne af Kupéen og sov. Naar Charlot vaagnede, saá han Faderen Og Hr. Theodor Franz: med løste Klæder flød de henad Sædet. Hr. Theodor Franz snorkede. Waggonen rystede frem og tilbage, Lokomotivet gyngede af med sin langsommelige Støj. Heden i Kupéen døsede Charlot hen, han var søvnig uden at kunne sove.
Berg følte Forpligtelsen til at fylde Pavsen med en Kompliment og sagde: -Ja, min Herre, det er jo kun en Pligt at være imødekommende mod »Stormestren« blandt Impressarioer. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, der modtog Komplimenter med bredt Bryst: Det er kun et Talent. Hr. Theodor Franz lod Øjnene falde i sin Notitsbog og blev pludselig oprørt. Han havde bemærket Fattigskattens ti Procent.
Han pludrede længe om Moderen og om dem alle derhjemme, om hvordan de havde det, og hvor de boede. -Ja se Mo'er hun græder nu mest ... Lige med ét blev han blodrød og tav. -Ja for det er bare noget ... han var lige ved at vande Høns ... det er slet ikke sandt, at Mo'er er død ... Det er bare no'et, Hr. Theodor Franz vil ha'e ... For Mo'er er derhjemme.
Franz tilbragte tre Nætter udenfor den Dames Dør; sky, trykket op i Døraabningen som en Tyv, angst for at møde Skopudserne, som drog igennem Korridorerne med deres Kurve; tænderklaprende af Kulde. Han sneg sig ud af sin Seng, den brændte under ham; han satte sig i et Anretterværelse, og han slog Vinduet op for at faa Luft og Aande.
Paa dens Trin stod Franz, da han klyngede sig op paa Stangen over Døren. Fejekonerne fandt ham, og der blev en svær Staahej, og Natportier'en kom til. Fæl sad han ud med Tungen ud af Halsen, varm var han endnu. Direktøren kom ned i Nathabit og bandede, saa det rungede i Salen. Et Par Kolleger slæbte ham op paa tredie Sal i et Bagageværelse.
Dagens Ord
Andre Ser