United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Første Gang, hun kom ind i Restauranten, tog hun sin Guldlorgnet op Franz saá det og mønstrede Kelnerne. Saa valgte hun ham. Franz gik frem og ventede, hun skulde bestille noget. Han havde en egen Maade at staa paa, med Hovedet lidt bøjet og med Hænderne halvt foldede foran sig. Damens Mand kom til og satte sig.
Der vogtede han saa ved Portene, til Ekvipagerne kom, og han fik Hjertebanken ved at være saa nær ved Damerne, naar de svippede ud af Vognene med Silke? slæbene løftede, og ved Herrerne, slankvoksede, med Nakkeskilninger og Duft af Pomade. Efter hvad der lugtede godt var Franz som gal. Men saadan gjorde nu ogsaa han han, hvis Hænder og Negle Franz havde arvet.
-Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en rigtig Dreng er han. En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas Og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han stod omringet af en hel Flok smaa Unger.
Men det var fortræffeligt: "orleanistisk Embedsmandsfamilie Dupont". Det var et helt Perspektiv af Hæderlighed og borgerlig Honnethed. Hr. Theodor Franz var ligefrem snublet over Dørtærskelen til en Sukces. Den næste Dag gjorde han Visit hos Familien de las Foresas. Han ønskede at se, hvad han kunde byde den.
I Kleine Dammstrasse i Gadedørene, hvor de andre Drenge spillede Klink og vendte Mølle og skændtes og kom op at slaas, var han aldrig. Hjemme paa Kvisten ikke heller. Mutter Pander kunde sidde angst og vente timevis om Aftenen, før Hr. Franz kom hjem. -Hvor har Du dog været, Franz? -Ingensteder. -Aldrig bestiller Du noget. -Gav Konsulinden Dig noget? -Ja, de havde Selskab igaar. Det er Finmad.
-Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, hvorfor bærer De ikke Flor? -Flor? -Ja har jeg ikke læst, at Charlot er moderløs, min Herre. Da Hr. Dupont rejste, havde han Flor om Hatten. Hr. Theodor Franz bragte Charlot en Present. Det var et Tøndebaand med hans Navnetræk. Han havde det med i Kupeen. Hr. Theodor Franz blev i Paris. Det var et Princip. Han holdt sig altid tilbage.
Theodor Franz svedte. Publikums Bonsens ophidsede ham til Begejstring. Hr. Emmanuelo de las Foresas nikkede til hver Sætning. Hr. Theodor Franz saá paa Lokke-Drengen: -Han er syv Aar. -Lige fyldt. -Vi siger seks. Han kan gaa for seks. Hr. Theodor Franz bøjede sig ned: Hvad er det? han pegede paa en Diamantknap til ti Francs, Carlo de las Foresas havde i sin Krave. Tag den af.
-Man maa vel ogsaa kende, hvad det var, man sendte til en By som København, sluttede Adolf tilsidst. -En By som København, skreg Hr. Theodor Franz i det yderste Raseri, mine Herrer, en By som København ... Skal jeg sige Dem, hvad den er Deres By København? En tom Blære, min Herre en tom Blære er den, skal jeg sige Dem....
Og han havde Fornemmelser som ingen af de andre Drenge i "Kleine Dammstrasse". Drengene kaldte ham for "Jomfruen". Navnet blev raabt en Dag, da Friskolen badede i Elben, af Klassens vittige Hoved: saa blankhvid og skær var Franz' Krop og siden beholdt han Navnet. Det passede godt. Franz legede aldrig, bandede aldrig og røg ikke. Pokker vide egentlig, hvad han tog sig til.
Saa blev Franz vant til det nye Liv, og der kom en Overgang, hvor han følte sig meget træt og altid søvnig. Hans Kammerater var heller ikke morsomme. De talte om deres egne Ting, om Pladserne de havde haft og om hvormeget de tjente. De havde en Kæreste blandt Stuepigerne eller i Køkkenet, og forresten sov de den meste Fritid. Om Gæsterne talte de sjældent. Og det var det, som interesserede Franz.
Dagens Ord